Sambapigerne venter på Danmark

Brasilien med danske Morten Soubak som træner er klar til semifinalen efter stort drama i Novi Sad med to gange forlænget spilletid

Brasiliens Deonise Cavaleiro forsøger sig mod Ungarns Krisztina Triscsuk i dagens dramatiske VM-kvartfinale. (Foto: AP/Darko Vojinovic)
Brasiliens Deonise Cavaleiro forsøger sig mod Ungarns Krisztina Triscsuk i dagens dramatiske VM-kvartfinale. (Foto: AP/Darko Vojinovic)

NOVI SAD (Ekstra Bladet): Det sker ikke hver dag, at to kærester er i kamp i hver sin VM-kvartfinale samtidig - i to serbiske byer. Men det skete her til aften.

Den brasilianske spring-kusine med hanekammen, venstrefløjen Samira Rocha og den noget mere robuste franske højreback Alexandra Lacrabere gik kl. 17.30 på banen i henholdsvis Beograd og Novi Sad til kvartfinale-opgør mod Ungarn og Polen.

Begge spiller til hverdag for den sydvestfranske klub Mios Biganos, hvor der bliver en hel del at tale om - efter weekenden.

Med de snævertsynede danske briller skruet fast til næseryggen var kampen mellem Brasilien og Ungarn selvsagt den mest interessante, selv om der også var dansk deltagelse på trænerbænken i begge haller.

Se også: Første dansker klar til VM-semifinale

Brasilianske Morten Soubak i Beograd - og polske Kim Rasmussen i Novi Sad. Men hvis vi nu venligt og positivt går ud fra, at Danmark senere på kvælden kværner Tyskland i Novi Sad, skulle semfinale-modstanderen findes i Beograd. Brasilien nok engang - eller Ungarn. Og det blev efter et stort drama Brasilien, der vandt 33-31 efter to gange forlænget spilletid.

Morten Soubaks samba-sild startede forrygende med en stærk Barbara Arenhart i målet, en masse bold-tyverier i eget forsvar, smukt designede kontraer og 7-2 føring efter 12 minutter.

En dobbelt udvisning og endnu én efterfølgende kostede, men det forhindrede dog ikke Samira Rocha i at springe højt i vejret og score på langskud i dobbelt undertal til 8-5.

Men så vågnede elegante Anita Görbicz op til dåd efter pausen (12-11 til Brasilien). Tre scoringer i rap og Ungarn i front for første gang ved 17-18 og med plus to ved 18-20.

Se også: SLUT: Sådan forløb Danmark-Tyskland

Nok slider brasserne hårdt på få spillere, men når der står en VM-semifinale på spil, giver de alt. 26-26 med halvandet minut igen. Stor målmandsparade og bolden i næverne i et minut og tre sekunder… Ingen yderligere scoringer i ordinær spilletid.

Brasserne har teten ved 29-28 i to gange fem minutters forlænget spilletid, men keeperen slipper et nemt skud under foden. 29-29. 10 minutter ekstra!

Lige ved pausen. Brasilien må igen have en spiller i boksen - men ungarerne uden Anita Görbicz er gået i panik, enkeltmands-aktioner, håbløse dribleture én mod et helt forsvar og blokkede skud.

32-30 til Brasilien. Ungarsk reducering – og så går den brasilianske andenkeeper guddødeme med i opspillet i stedet for at satse på den straffekast-konkurrence, sydamerikanerne som minimun er sikre på.

Se også: Boldsen og Co.: Vi ser ikke kvindehåndbold

Aflevering fra Mayssa Pessoa til ingen ringere end Samira Rocha, der scorer fra fløjen og bringer brasserne i semifinalen mod Danmark. Morten Soubak bliver overfaldet af sin assistent, kvinderne synker sammen på gulvet og græder.

Forinden har Alexandra Lacrabere og Frankrig tabt 22-21 til Polen i Novi Sad. Samira Rocha må påtage sig trøsterens rolle, når hun engang vender hjem efter søndagens medaljekampe.

[[

Sådan spilles de afgørende kampe ved VM:

Ottendedelsfinaler 15-16/12:
Danmark-Montenegro 22-21
Frankrig-Japan 27-19
Brasilien-Holland 29-23
Sydkorea-Serbien 27-28
Tyskland-Angola 29-21
Polen-Rumænien 31-29
Ungarn-Spanien 28-21
Norge-Tjekkiet 31-21

Kvartfinaler 18/12:
Polen-Frankrig 22-21
Brasilien-Ungarn 33-31 efs.
Danmark-Tyskland 31-28
Serbien-Norge 28-25

Semifinaler 20/12:
Polen-Serbien 18-24 (6-14)
Polen: Karolina Szwed 4 (1), Iwona Niedzwiedz 2, Katarzyna Koniuszaniec 2, Patrycja Kulwinska 2, Karolina Semeniuk 2 (1), Karolina Siodmiak 1, Kinga Byzdra 1, Karolina Kudlacz 1, Alina Wojtas 1, Malgorzata Stasiak 1, Agnieszka Jochymek 1
Serbien: Andrea Lekic 8, Dragana Cvijic 5, Sanja Damnjanovic 4, Jelena Zivkovic 2, Svetlana Ognjenovic 2, Jelena Popovic 1, Jelena Eric 1, Jelena Nisavic 1
Udvisninger: Polen 2, Serbien 3
Tilskuere: 19.000

Brasilien-Danmark 27-21 (14-10)
Brasilien: Alexandra Nascimento 7 (4), Ana Rodrigues 5 (1), Daniela Piedade 4, Deonise Cavaleiro 4, Eduarda Amorim 3, Samira Rocha 2, Fabiana Diniz 1, Mayara Moura 1
Danmark: Maria Fisker 3, Anne Mette Hansen 3, Mette Gravholt 3, Kristina Kristiansen 3 (1), Susan Thorsgaard 2, Trine Østergaard 2, Louise Burgaard 2, Line Jørgensen 1, Stine Jørgensen 1, Ann Grete Nørgaard 1 (1)
Udvisninger: Brasilien 5, Danmark 2
Tilskuere: 7.000

Finale og bronzekamp 22/12
Kl. 14.30 Danmark-Polen
Kl. 17.00 Brasilien-Serbien

]]
0 kommentarer
Vis kommentarer