Første dansker klar til VM-semifinale

Kim Rasmussen har ført Polen til landets første slutrunde-semifinale for håndboldkvinder

Kim Rasmussen. (Arkivfoto: Lars Poulsen)
Kim Rasmussen. (Arkivfoto: Lars Poulsen)

Der står en dansker bag den største triumf i polsk kvindehåndbold.

Det polske VM-hold trænes således af Kim Rasmussen - søn af tidligere formand Per Rasmussen og bror til den tidligere landsholdsspiller Lars Rasmussen - og han har i dag ført det polske hold frem til en overraskende semifinaleplads ved VM i Serbien.

Se også: Danmark har taget på tyskerne

I dagens første af fire kvartfinaler vandt Polen således med 22-21 over favoritterne fra Frankrig efter en tæt anden halvleg, hvor Frankrigs reduceringsmål til 21-22 dog først faldt i de sidste sekunder af kampen.

Polens kvinder har aldrig tidligere vundet medaljer ved en slutrunde, og nationens bedste resultat er to femtepladser - ved VM i 1973 og ved EM i 1998.

Blandt Polens profiler i sejren over Frankrig var den høje venstreback Alina Wojtas, mens franske stjerner som Signate og Lacrabere havde en skrækkelig dag med sammenlagt to mål på 16 afslutninger.

Se også: SLUT: Sådan forløb Danmark-Tyskland

Polen havde en stor periode i første halvleg, da holdet gik fra 3-5 til 10-5 på 10 minutter i føste halvleg, men efter 8-11 ved pausen kom Frankrig op på et måls afstand ved 13-14 i den spændende anden halvleg, hvor polakkerne dog holdt hovederne kolde og fik fightet sejren hjem.

I fredagens semifinale skal Polen møde vinderen af aftenens opgør mellem Norge og værtsnationen Serbien.

[[

Sådan spilles de afgørende kampe ved VM:

Ottendedelsfinaler 15-16/12:
Danmark-Montenegro 22-21
Frankrig-Japan 27-19
Brasilien-Holland 29-23
Sydkorea-Serbien 27-28
Tyskland-Angola 29-21
Polen-Rumænien 31-29
Ungarn-Spanien 28-21
Norge-Tjekkiet 31-21

Kvartfinaler 18/12:
Polen-Frankrig 22-21
Brasilien-Ungarn 33-31 efs.
Danmark-Tyskland 31-28
Serbien-Norge 28-25

Semifinaler 20/12:
Polen-Serbien 18-24 (6-14)
Polen: Karolina Szwed 4 (1), Iwona Niedzwiedz 2, Katarzyna Koniuszaniec 2, Patrycja Kulwinska 2, Karolina Semeniuk 2 (1), Karolina Siodmiak 1, Kinga Byzdra 1, Karolina Kudlacz 1, Alina Wojtas 1, Malgorzata Stasiak 1, Agnieszka Jochymek 1
Serbien: Andrea Lekic 8, Dragana Cvijic 5, Sanja Damnjanovic 4, Jelena Zivkovic 2, Svetlana Ognjenovic 2, Jelena Popovic 1, Jelena Eric 1, Jelena Nisavic 1
Udvisninger: Polen 2, Serbien 3
Tilskuere: 19.000

Brasilien-Danmark 27-21 (14-10)
Brasilien: Alexandra Nascimento 7 (4), Ana Rodrigues 5 (1), Daniela Piedade 4, Deonise Cavaleiro 4, Eduarda Amorim 3, Samira Rocha 2, Fabiana Diniz 1, Mayara Moura 1
Danmark: Maria Fisker 3, Anne Mette Hansen 3, Mette Gravholt 3, Kristina Kristiansen 3 (1), Susan Thorsgaard 2, Trine Østergaard 2, Louise Burgaard 2, Line Jørgensen 1, Stine Jørgensen 1, Ann Grete Nørgaard 1 (1)
Udvisninger: Brasilien 5, Danmark 2
Tilskuere: 7.000

Finale og bronzekamp 22/12
Kl. 14.30 Danmark-Polen
Kl. 17.00 Brasilien-Serbien

]]
0 kommentarer
Vis kommentarer