Bænket VM-joker: Havde håbet på spilletid

Camilla Dalby blev tirsdag i huj og hast fløjet til Serbien, men hun kom ikke på banen mod Tyskland

Camilla Dalby jublede med på bænken, da Danmark besejrede Tyskland i VM-kvartfinalen. (Foto: Lars Poulsen)
Camilla Dalby jublede med på bænken, da Danmark besejrede Tyskland i VM-kvartfinalen. (Foto: Lars Poulsen)

Ekstraindkaldte Camilla Dalby er ærgerlig, men har trods alt ikke mistet modet, efter at hun slet ikke kom på banen i VM-kvartfinalen mod Tyskland onsdag aften.

Dalby, der så de første seks kampe på tv-skærmen hjemme i Danmark, pakkede tirsdag sine ting og fløj med kort varsel til Serbien for at agere hemmeligt våben mod tyskerne.

Men i stedet for at sende sine vanlige kanonkugler af sted fra højre back kom Buducnost-spilleren til at sidde samtlige 60 minutter på udskiftningsbænken.

Se også: Pytlick: Dalby kan blive vores joker

- Jeg er lidt overrasket over, at jeg ikke fik spilletid. Når jeg nu var rejst herned, havde jeg da håbet. Men der er stadig en mulighed i semifinalen morgen, siger Camilla Dalby.

- Jeg håber, at Jan Pytlick er tryg ved at sætte mig ind. Jeg er selvfølgelig ikke rigtigt inde i turneringen, og det er en udfordring at komme ind midt i det hele. Men jeg havde håbet at komme ind og mærke turneringen i går, lyder det fra langskytten.

Pytlick gjorde før kampen mod Tyskland klart, at holdet i forvejen var godt besat på højre back, hvor Line Jørgensen og Louise Burgaard normalt hører til holdets største profiler.

Se også: Wilbek om syg VM-spiller: Det løber lige igennem hende

Men landstræneren havde set taktiske muligheder mod det sædvanligvis flade tyske forsvar, og her kunne Dalbys skudstyrke blive et våben.

Sådan gik det ikke, og nu har den nytilkomne i stedet tid til at se tilbage på et par hektiske døgn.

- Det har selvfølgelig været lidt turbulent. Den ene dag sidder man hjemme i sofaen, og 12 timer efter står man hernede.

- Jeg vidste godt, at jeg blev hentet herned som supplement, det havde jeg fået at vide, da jeg blev indkaldt. Jeg føler, jeg kan bidrage, men det kræver, at man får spilletid og får spillet sig varm, siger Camilla Dalby.

Se også: Harme over norsk håndbold-kommentator

Næste mulighed for turneringsdebut er fredag aften i semifinalen mod Brasilien.

[[

Sådan spilles de afgørende kampe ved VM:

Ottendedelsfinaler 15-16/12:
Danmark-Montenegro 22-21
Frankrig-Japan 27-19
Brasilien-Holland 29-23
Sydkorea-Serbien 27-28
Tyskland-Angola 29-21
Polen-Rumænien 31-29
Ungarn-Spanien 28-21
Norge-Tjekkiet 31-21

Kvartfinaler 18/12:
Polen-Frankrig 22-21
Brasilien-Ungarn 33-31 efs.
Danmark-Tyskland 31-28
Serbien-Norge 28-25

Semifinaler 20/12:
Polen-Serbien 18-24 (6-14)
Polen: Karolina Szwed 4 (1), Iwona Niedzwiedz 2, Katarzyna Koniuszaniec 2, Patrycja Kulwinska 2, Karolina Semeniuk 2 (1), Karolina Siodmiak 1, Kinga Byzdra 1, Karolina Kudlacz 1, Alina Wojtas 1, Malgorzata Stasiak 1, Agnieszka Jochymek 1
Serbien: Andrea Lekic 8, Dragana Cvijic 5, Sanja Damnjanovic 4, Jelena Zivkovic 2, Svetlana Ognjenovic 2, Jelena Popovic 1, Jelena Eric 1, Jelena Nisavic 1
Udvisninger: Polen 2, Serbien 3
Tilskuere: 19.000

Brasilien-Danmark 27-21 (14-10)
Brasilien: Alexandra Nascimento 7 (4), Ana Rodrigues 5 (1), Daniela Piedade 4, Deonise Cavaleiro 4, Eduarda Amorim 3, Samira Rocha 2, Fabiana Diniz 1, Mayara Moura 1
Danmark: Maria Fisker 3, Anne Mette Hansen 3, Mette Gravholt 3, Kristina Kristiansen 3 (1), Susan Thorsgaard 2, Trine Østergaard 2, Louise Burgaard 2, Line Jørgensen 1, Stine Jørgensen 1, Ann Grete Nørgaard 1 (1)
Udvisninger: Brasilien 5, Danmark 2
Tilskuere: 7.000

Finale og bronzekamp 22/12
Kl. 14.30 Danmark-Polen
Kl. 17.00 Brasilien-Serbien

]]
0 kommentarer
Vis kommentarer