Tyskerne enige: Danmark knuste VM-drømmen

De danske håndboldkvinder leverede triumfen og sendte tyskerne på juleferie lige før, det bliver absolut sjovest at være med til et VM

Mette Gravholt har det sjovere end tyskerne (Foto: Lars Poulsen)
Mette Gravholt har det sjovere end tyskerne (Foto: Lars Poulsen)

Mens vi i Danmark jubler over semifinalepladsen, er der dyb skuffelse syd for grænsen, hvor det må noteres, at det lille land mod nord nok engang slukkede en drøm om guld og hæder.

Og selvom kvindehåndbold ikke ligefrem rydder forsiderne på de store tyske aviser, så bliver der alligevel brugt spalteplads på at notere, hvordan Danmark 'slukkede drømmen om medaljer' med sejren på 29-26.

- Danmark slukkede den tyske medaljedrøm. De tyske håndboldkvinder blev sendt hjem fra VM i Serbien. De udvalgte smed en tomåls føring væk i de sidste 10 minutter og led det første nederlag i turneringen for første gang i syv kampe, lyder det på sport.msn.de.

Se også: Mulle: - Nu skal den ha’ fuld smadder



Se også: Flyvende fløj: I dag meldte jeg mig ind

- Håndboldkvinderne taber til Danmark. De tyske håndboldkvinder er blevet sendt hjem fra VM i Serbien lige inden semifinalerne, står det på tagesspiegel.de.

- Drømmen om medaljer brast. De tyske kvinder mislykkedes til VM. En stor kamp, en stor indsats og et dusin mål fra Susann Müller var ikke nok for de tyske håndboldkvinder mod Danmark i kampen om en plads i semifinalen, skriver den lille tyske avis volksfreund.de.

Også aachener-zeitung vinkler på, at vi danskere knuste deres drømme, og giver som årsag til nederlaget, at danskerne fik plads til at komme i kontraer. Vores mest dødbringende våben.

- Det er meget bittert for os, siger tyskernes Laura Steinbach til avisen, men tyskernes danske landstræner sagde:

- I dag var vi ikke gode nok. Til sidst mister vi modet. I den sidste ender mangler vi noget erfaring.

Se også: 'Vi ramte tyskerne, hvor det gjorde mest ondt'



Se også: Sådan! Ny triumf af Pytlicks piger

Tillykke Danmark
- Tillykke til Danmark med sejren. Vi er skuffede over, at vi ikke formåede at ramme det niveau, vi har spillet på før. Vi havde ikke nok mod til at skyde på mål. Jeg er meget utilfreds med vores forsvar. Vi fortjente ikke at vinde, men vi ville gerne, sagde Heine Jensen ifølge den officielle VM-side.

Tyskernes helt store spiller var Susann Müller, der med 12 scoringer egenhændigt holdt de tyske kvinder inde i kampen. Det noterer sportschau.de også i deres artikel om kampen. Men selv storspil fra Müller var ikke nok til at stoppe Pytlicks piger, der nu skal møde Brasilien i semifinalen.

I den anden semifinale spiller Polen mod Serbien. Dermed er hele tre hold fra Danmarks pulje fortsat med blandt de sidste fire hold. Polen endte som treer i deres pulje, og Danmarks chancer for den første VM-medalje siden 1997 har aldrig været større.

Kampen mod Brasilien bliver spillet på fredag kl. 20.45. Der er bronzekamp og finale på søndag.

Se også: Norsk chok: Sendt ud af VM

[[

Sådan spilles de afgørende kampe ved VM:

Ottendedelsfinaler 15-16/12:
Danmark-Montenegro 22-21
Frankrig-Japan 27-19
Brasilien-Holland 29-23
Sydkorea-Serbien 27-28
Tyskland-Angola 29-21
Polen-Rumænien 31-29
Ungarn-Spanien 28-21
Norge-Tjekkiet 31-21

Kvartfinaler 18/12:
Polen-Frankrig 22-21
Brasilien-Ungarn 33-31 efs.
Danmark-Tyskland 31-28
Serbien-Norge 28-25

Semifinaler 20/12:
Polen-Serbien 18-24 (6-14)
Polen: Karolina Szwed 4 (1), Iwona Niedzwiedz 2, Katarzyna Koniuszaniec 2, Patrycja Kulwinska 2, Karolina Semeniuk 2 (1), Karolina Siodmiak 1, Kinga Byzdra 1, Karolina Kudlacz 1, Alina Wojtas 1, Malgorzata Stasiak 1, Agnieszka Jochymek 1
Serbien: Andrea Lekic 8, Dragana Cvijic 5, Sanja Damnjanovic 4, Jelena Zivkovic 2, Svetlana Ognjenovic 2, Jelena Popovic 1, Jelena Eric 1, Jelena Nisavic 1
Udvisninger: Polen 2, Serbien 3
Tilskuere: 19.000

Brasilien-Danmark 27-21 (14-10)
Brasilien: Alexandra Nascimento 7 (4), Ana Rodrigues 5 (1), Daniela Piedade 4, Deonise Cavaleiro 4, Eduarda Amorim 3, Samira Rocha 2, Fabiana Diniz 1, Mayara Moura 1
Danmark: Maria Fisker 3, Anne Mette Hansen 3, Mette Gravholt 3, Kristina Kristiansen 3 (1), Susan Thorsgaard 2, Trine Østergaard 2, Louise Burgaard 2, Line Jørgensen 1, Stine Jørgensen 1, Ann Grete Nørgaard 1 (1)
Udvisninger: Brasilien 5, Danmark 2
Tilskuere: 7.000

Finale og bronzekamp 22/12
Kl. 14.30 Danmark-Polen
Kl. 17.00 Brasilien-Serbien

]]
1 af 2 Danmark kan juble over sejren mod Tyskland (Foto: Lars Poulsen)
2 af 2 Mette Gravholt har det sjovere end tyskerne (Foto: Lars Poulsen)
0 kommentarer
Vis kommentarer