Skjern: Århus ville det mere end os

Skjerns cheftræner Ole Nørgaard var skuffet og vred over 24-29-nederlaget på udebane til Århus Håndbold

Ole Nørgaard. (Foto: Lars Poulsen)
Ole Nørgaard. (Foto: Lars Poulsen)

I september blev Århus Håndbold knust med 15 mål i Skjern Bank Arena. Tre måneder senere tog aarhusianerne revanche, da de onsdag aften besejrede et formstærkt Skjern-mandskab med 29-24.

Skjerns cheftræner Ole Nørgaard har derfor ikke mange rosende ord til sine spillere.

- Vi er et hold, der er afhængige af, at folk er der 100 procent. At man gør sig umage, og at man vil det her. Det ville vi bestemt ikke.

- Vores angrebsspil kom aldrig op i fart. Vi tabte for mange dueller. Det var klart et udtryk for, at Århus Håndbold ville det mere end os, siger Skjern-træneren til klubbens hjemmeside.

Se også: Ny overraskelse i herreligaen

Trods den manglende kvalitet i spillet var Ole Nørgaard i højere grad skuffet over den mentale parathed.

- Det, som var mest skuffende, var at se vores vilje - eller mangel på samme. Vi lignede ikke et hold, der hungrede efter den førsteplads. Over en bred kamp var vi ikke på noget, der lignede 100 procent, siger Ole Nørgaard.

Han mener dog ikke, at Skjern undervurderede Århus Håndbold.

- Det håber jeg sandelig ikke. Kun tåber undervurderer Århus Håndbold, så det kan jeg ikke forestille mig. Det ville være noget nær det dummeste, mener Ole Nørgaard.

Se også: Mestrene gennemhøvlet i Skjern

Spilleglæden og motivationen burde være i top, men ikke mange Skjern-spillere havde taget glæden og gejsten med til Aarhus, mener Skjerns playmaker Claus Møller Jakobsen.

- Vi manglede tænding, vildskab og mental parathed. Århus Håndbold var bedre i alle spillets facetter. Vi fik aldrig løst deres 5-1-forsvar og måtte slide ufatteligt meget for vores mål, siger Claus Møller Jakobsen.

Med onsdagens nederlag forbliver Skjern på andenpladsen i ligaen med et point op til KIF Kolding København og et point ned til Aalborg Håndbold på tredjepladsen.

Skjern har mulighed for at rejse sig på lørdag, hvor modstanderen på hjemmebane er Skanderborg.

Resultater fra 17. spillerunde i herreligaen i håndbold:

Århus Håndbold-Skjern 29-24 (12-12)
Århus Håndbold: Rune Ohm 7 (3), Frederik Kraup 6, Mikkel Saad 5, Mads Lind 4 (1), Henrik Hansen 3, Marco Botin 2, Jannick Mazur 1, Kasper Olsen 1
Skjern: Henrik Møllgaard 7 (2), Kasper Søndergaard 5, Morten Balling 4 (1), Claus Møller Jakobsen 2, Thomas Klitgaard 2, Lasse Mikkelsen 2 (1), Bjarke Christensen 1, Daniel Svensson 1
Udvisninger: Århus Håndbold 6, Skjern 3
Tilskuere: 4.077

Skanderborg-Skive fH 22-25 (8-10)
Skanderborg: Peter Balling 8, Morten Kirk Olesen 4, Tim Sørensen 4, Lars Jakobsen 3, Lars Mousing 2, Johan Hansen 1
Skive fH: Stefan Nielsen 6 (1), Nickolei Jensen 6 (3), Kris Johansen 5, Anders Mose 3, Marius Hovde Andersen 2, David Kocemba 1, Christoffer Cichosz 1, Kim Worsøe 1
Udvisninger: Skanderborg 5, Skive fH 6
Tilskuere: 350

Bj.bro/Silk.-TMS Ringsted 31-28 (15-16)
Bj.bro/Silk.: Mads Christiansen 6, Kristian Kjelling 6, Chris Holm Jørgensen 5, Benjamin Jakobsen 3, Nikolaj Øris Nielsen 3, Casper U. Mortensen 3, Fredrik Schilling 2, Dennis Kirkegaard 2 (1), Kari Kristjan Kristjansson 1
TMS Ringsted: Kasper Kisum 7, Lasse Uth 6 (1), Jonas Tidemand 4, Marcus Dahlin 4, Lasse Vinding 2, Rune Poulsen 2, Nichlas Poulsen 2, Jeppe Jonasson 1
Udvisninger: Bj.bro/Silk. 2, TMS Ringsted 5
Tilskuere: 1.842

SønderjyskE-GOG Håndbold 29-29 (14-14)
SønderjyskE: Simon Kristiansen 6, Anders Zachariassen 6, Andreas Nielsen 4, Mike Paulsen 4, Andreas Toudahl 3, Claus Kjeldgaard 2, Martin Kærgaard Pedersen 2, Magnus Gullerud 2
GOG Håndbold: Aku Kreutzmann 6, Tobias Møller 6 (1), Kasper Kildelund 5, Snorri Gudjonsson 3, Patrick Eilert 2, Lasse Kronborg 2, Kasper Jørgensen 1, Morten Bjørnshauge 1, Kenneth Dahl 1, Lars Hald 1, Rasmus Jensen 1
Udvisninger: SønderjyskE 2, GOG Håndbold 4
Tilskuere: 2.126

Aalborg Håndbold-Nordsjælland 31-20 (17-9)
Aalborg Håndbold: Håvard Tvedten 6 (2), Jacob Bagersted 5, Christian Jensen 5, Morten Slundt 3, Johan Jakobsson 3, Buster Juul 3 (2), Nicolai Nygaard Pedersen 2, Simon Hald 2, Mads Mensah Larsen 2
Nordsjælland: Magnus Landin 4, Atli Ævar Ingólfsson 3, Angu Kreutzmann 3, Luka Mitrovic 3, Sonny Landberg 3, Anton Rúnarsson 2, Christian Bentsen 1, Mads Bjørn Eriksen 1
Udvisninger: Aalborg Håndbold 2, Nordsjælland 5
Tilskuere: 2.825

KIF Kolding-Tvis/Holste. 23-31 (10-18)
KIF Kolding: Lukas Karlsson 5, Bo Spellerberg 5 (1), Albert Rocas 4 (3), Lasse Anderson 3, Jacob Pedersen 3, Cyril Viudes 2, Stefan Hundstrup 1
Tvis/Holste.: Patrick Wiesmach 7, Morten Nyberg 6, Allan Damgaard 5, Magnus Bramming 4 (2), Jakob Green Jensen 3, Michael Damgaard 3, Søren Tau 1, Klaus Thomsen 1, Simon Birkefeldt 1
Diskvalifikation: Allan Damgaard, Tvis/Holste.
Udvisninger: KIF Kolding 3, Tvis/Holste. 8
Tilskuere: 4.227

0 kommentarer
Vis kommentarer