Kommentator fortryder ikke grov vægt-vittighed

Trods hård kritik: Den norske håndboldkommentator Harald Bredeli står ved sine kommentarer om en serbisk spiller, der 'ikke har sprunget aftensmaden over i 23 år'

Harald Bredeli er kommet i modvind i Norge (Foto: JP)
Harald Bredeli er kommet i modvind i Norge (Foto: JP)

- 185 centimeter, og vi ser, at hun ikke har sprunget aftensmaden over, siden hun blev født for 23 år siden.

Sådan sagde Harald Bredeli - den norske håndboldkommentator på TV 2 - om Serbiens stregspiller, Dragana Cvijic, der med sine 95 kilo og 185 centimeter er en af VM-turneringens større spillere. Men det skulle han aldrig have gjort, for den kommentar fik harmen til at boble.

- Jeg synes, at det er tåbeligt, at han prøver at være morsom på bekostning af en andens udseende. Han siger jo indirekte, at det er okay at mobbe, hvis nogen er anderledes, sagde den tidligere håndboldstjerne Kjersti Grini til VG.

Også Serbiens landstræner var oppe i det røde felt over kommentaren:

- Jeg kan næsten ikke tro, han har sagt sådan noget. Jeg bør ikke kommentere det. Det siger bare noget om denne persons sociale intelligens og opførsel. Dette er langt fra anstændigt.

- Det er muligt, han mener, hun er fed og grim, men for mig er hun verdens bedste spiller. Sådan noget bør aldrig være morsomt, især ikke når det siges i tv, siger Sasa Boskovic til VG.

Se også: Vantro serbisk træner om norsk ekspert: Uanstændigt!



Se også: Harme over norsk håndbold-kommentator

 

Nu svarer Bredeli igen, og han fortryder ikke sin kommentar, men folk skal forstå, hvad han mente.

- Det jeg mente var, at Cvijic er en høj, stor spiller med ekstreme fysiske fordele. Jeg ville understrege, at hun er svær at komme forbi i forsvaret og vanskelig at stoppe i angrebet, siger Bredeli til den norske avis VG.

- Jeg havde reelle hensigter, da jeg forsøgte at forklare, hvilken udfordring Norge stod overfor. Det er altid dumt, når man bliver misforstået. Det er frygtelig trist, hvis nogen føler sig stødt. Det var overhovedet ikke meningen. Jeg har ikke været klar nok i mit budskab, og jeg skal passe på, at jeg ikke formulerer mig på en måde, der gør, at folk misforstår mig.

- Hun er 1.85 og en stor dame, der er svær at stoppe. Det er det, jeg lægger i det. Jeg kan se, at andre opfatter det negativt, og nogen vil synes, at det dumt, og at jeg er gået over stregen. Vi har alle forskellige grænser, men jeg mente det som et fagudtryk. Vægt er vigtig i håndbold, og jeg mener, der er en vigtig pointe. Så kan man udtrykke det mere eller mindre godt, lyder det fra Bredeli til en anden norsk avis Dagbladet, der også spørger, om han ville formulere sig anderledes, hvis han kunne:

- Jeg kunne have formuleret det på en anden måde. Men min pointe er der, men jeg har måske sagt det på en måde, så andre kunne opfatte det anderledes, end jeg ønskede. Det var ikke ment som en joke, men for at præcisere en styrke, som højde og vægt er i håndbold, siger Bredeli.

Norge tabte kvartfinalen til Serbien med 28-25. I semifinalen møder Serbien fredag Polen, mens Danmark skal møde Brasilien.

Se også: Harme over norsk håndbold-kommentator



Se også: Vantro serbisk træner om norsk ekspert: Uanstændigt!

[[

Sådan spilles de afgørende kampe ved VM:

Ottendedelsfinaler 15-16/12:
Danmark-Montenegro 22-21
Frankrig-Japan 27-19
Brasilien-Holland 29-23
Sydkorea-Serbien 27-28
Tyskland-Angola 29-21
Polen-Rumænien 31-29
Ungarn-Spanien 28-21
Norge-Tjekkiet 31-21

Kvartfinaler 18/12:
Polen-Frankrig 22-21
Brasilien-Ungarn 33-31 efs.
Danmark-Tyskland 31-28
Serbien-Norge 28-25

Semifinaler 20/12:
Polen-Serbien 18-24 (6-14)
Polen: Karolina Szwed 4 (1), Iwona Niedzwiedz 2, Katarzyna Koniuszaniec 2, Patrycja Kulwinska 2, Karolina Semeniuk 2 (1), Karolina Siodmiak 1, Kinga Byzdra 1, Karolina Kudlacz 1, Alina Wojtas 1, Malgorzata Stasiak 1, Agnieszka Jochymek 1
Serbien: Andrea Lekic 8, Dragana Cvijic 5, Sanja Damnjanovic 4, Jelena Zivkovic 2, Svetlana Ognjenovic 2, Jelena Popovic 1, Jelena Eric 1, Jelena Nisavic 1
Udvisninger: Polen 2, Serbien 3
Tilskuere: 19.000

Brasilien-Danmark 27-21 (14-10)
Brasilien: Alexandra Nascimento 7 (4), Ana Rodrigues 5 (1), Daniela Piedade 4, Deonise Cavaleiro 4, Eduarda Amorim 3, Samira Rocha 2, Fabiana Diniz 1, Mayara Moura 1
Danmark: Maria Fisker 3, Anne Mette Hansen 3, Mette Gravholt 3, Kristina Kristiansen 3 (1), Susan Thorsgaard 2, Trine Østergaard 2, Louise Burgaard 2, Line Jørgensen 1, Stine Jørgensen 1, Ann Grete Nørgaard 1 (1)
Udvisninger: Brasilien 5, Danmark 2
Tilskuere: 7.000

Finale og bronzekamp 22/12
Kl. 14.30 Danmark-Polen
Kl. 17.00 Brasilien-Serbien

]]
1 af 4 Norske Heidi Løke holdes fast af Cvijic. (Foto: AP)
2 af 4 Her scorer Cvijic såmænd også - foran Isabel Blanco i kvartfinalen mod Norge. (Foto: AP)
3 af 4 Cvijic i kamp med brasilianske Amanda Andrade. (Foto: Lars Poulsen)
4 af 4 Harald Bredeli er kommet i modvind i Norge (Foto: JP)
0 kommentarer
Vis kommentarer