Specielt: På søndag skal hun spille mod sin egen træner

Unge Anne Mette Hansen gjorde, hvad hun kunne – det var bare ikke nok. På søndag venter der i bronzekampen mod Polen en helt speciel kamp for hende

BEOGRAD (Ekstra Bladet): Anne Mette Hansen – eller blot AM i daglig tale – gjorde det imponerende godt, når man tænker på, at tøsen blot er 19 og til daglig huserer i 1. division.

I aften knaldede hun tre af fire ind, og det var så foruroligende nok i stand til at gøre hende til delt dansk topscorer.

Nu VIL hun have bronze!

Se også: Mulle: Vi fik aldrig bidt dem i røven

Og kampen på søndag mod Polen bliver lidt speciel for hende:

- Jeg vil bare ikke tabe til min træner, siger hun.

Se også: Pytlick: Vi lavede for mange fejl

Forklaring følger: Kim Rasmussen er ved siden af tjansen som polsk landstræner på deltid træner for AM i Ajax!

- Den skal han ikke have på mig. Jeg går benhårdt efter den bronzemedalje, siger Anne Mette Hansen efter den tabte semifinale til Brasilien.

- Mine tre mål… Jamen, jeg synes da, jeg laver nogle gode ting, men det kan jeg jo ikke rigtig bruge til noget, siger hun og sukker.

Se også: Av av av! Sikke noget bras

- Jeg står med sådan en ærgerlig følelse, for jeg synes egentlig, vi kæmper for det. Men den sidste aflevering mangler hele tiden, og når vi så endelig kommer til en god chance, så brænder vi. De var også bare bedre end os.

- Det er et godt hold, der formår at ramme os i dag. Det var en svær kamp, fordi vi aldrig fik flow i angrebsspillet – og når det var der, scorede vi ikke, siger Anne Mette Hansen.

[[

Sådan spilles de afgørende kampe ved VM:

Ottendedelsfinaler 15-16/12:
Danmark-Montenegro 22-21
Frankrig-Japan 27-19
Brasilien-Holland 29-23
Sydkorea-Serbien 27-28
Tyskland-Angola 29-21
Polen-Rumænien 31-29
Ungarn-Spanien 28-21
Norge-Tjekkiet 31-21

Kvartfinaler 18/12:
Polen-Frankrig 22-21
Brasilien-Ungarn 33-31 efs.
Danmark-Tyskland 31-28
Serbien-Norge 28-25

Semifinaler 20/12:
Polen-Serbien 18-24 (6-14)
Polen: Karolina Szwed 4 (1), Iwona Niedzwiedz 2, Katarzyna Koniuszaniec 2, Patrycja Kulwinska 2, Karolina Semeniuk 2 (1), Karolina Siodmiak 1, Kinga Byzdra 1, Karolina Kudlacz 1, Alina Wojtas 1, Malgorzata Stasiak 1, Agnieszka Jochymek 1
Serbien: Andrea Lekic 8, Dragana Cvijic 5, Sanja Damnjanovic 4, Jelena Zivkovic 2, Svetlana Ognjenovic 2, Jelena Popovic 1, Jelena Eric 1, Jelena Nisavic 1
Udvisninger: Polen 2, Serbien 3
Tilskuere: 19.000

Brasilien-Danmark 27-21 (14-10)
Brasilien: Alexandra Nascimento 7 (4), Ana Rodrigues 5 (1), Daniela Piedade 4, Deonise Cavaleiro 4, Eduarda Amorim 3, Samira Rocha 2, Fabiana Diniz 1, Mayara Moura 1
Danmark: Maria Fisker 3, Anne Mette Hansen 3, Mette Gravholt 3, Kristina Kristiansen 3 (1), Susan Thorsgaard 2, Trine Østergaard 2, Louise Burgaard 2, Line Jørgensen 1, Stine Jørgensen 1, Ann Grete Nørgaard 1 (1)
Udvisninger: Brasilien 5, Danmark 2
Tilskuere: 7.000

Finale og bronzekamp 22/12
Kl. 14.30 Danmark-Polen
Kl. 17.00 Brasilien-Serbien

]]
0 kommentarer
Vis kommentarer