Kommentar: Total dansk røvtur

På’en igen, polka-piger: I morgen skal Danmark snuppe den første VM-medalje siden 1997

DER ER NOGET, der ikke rigtig harmonerer med VM-semifinaler og dansk kvindehåndbold.

Ni gange har de rød-hvide været på plakaten i en halvfinale – og i blot tre tilfælde er det lykkedes at slippe videre til det forjættede land med et enkelt eller to step op på medalje-podiet.

Jan Pytlick har prøvet det fire gange i sin embedsperiode med start i 1998. Og hver gang er det gået galt.

Danmark har stadig ’kun’ tre VM-finaler at kaste på cv’et, når de historiske fakta genopfriskes.

1962, 1993 og 1997. Jeps, det er læææænge siden. Men i den aktuelle situation kan mindre også gøre det.

DER ER NI gengangere fra VM i 2011, og 10, der husker nationalsangen fra sidste års EM-slutrunde. Pigespejdere med vat i skuldrene er nationens udsendte således ikke.

Alligevel blev der for 15 måneder lanceret en ’Ny Start’. Den skal ifølge Dansk Håndbold Forbund kulminere med VM-medaljer på hjemmebane i 2015, og på den baggrund er det jo slet ikke hverken træls eller så ringe endda – hovedparten af spillerne taler syngende jysk – at der stadig står en medalje på højkant i Serbien.

Se også: - Jeg brækker mig, hvis vi taber igen



Se også: VM-fløj efter flop-kamp: Det var surt

Det gælder også, når man pudser boldøjet og spejder tilbage på begivenhederne på Balkan.

Danmark har vundet fem og tabt tre kampe. To af nederlagene har træner Morten Samba-Soubak og hans brasilianske udvalgte danset hjem mod de danske polka-piger.

Held eller uheld og detaljer er i grunden overflødige. Omend der blev brændt tåkrummende mange chancer.

BRASSERNES FINALEPLADS er fortjent. Basta. Endskønt det er tilladt at ærgre sig bandsat over for meget dansk bras undervejs, hvor hverken det kunstneriske indtryk eller effektiviteten stjal rampelyset.

Lige så indiskutabelt er det, at Pytlick-pigerne ikke skal benytte søndagen til at ærgre sig og julehygge med gaveindkøb i billige Beograd inden hjemkomsten mandag.

Se også: Av av av! Sikke noget bras

Det er i alle sammenhænge, herunder favoritternes fald ved dette VM, passende at krydse af ud for medaljer på menukortet.

I VM-SAMMENHÆNG har podiet været uden dansk deltagelse siden 1997. Og når EM og OL tælles med, har der ikke været solstrejf i en vand-Pyt i form af medaljer siden 2004.

På’en igen, piger!

Vi vil ha’ medaljer til eftermiddagskaffen i morgen – når det nu ikke kunne blive til champagne mod de serbiske VM-værter grundet afdansningsballet mod Brasilien.

Chancen for metal bliver ikke større mod et træt polsk hold uden gennemslagskraft.

Ja, Danmark SKAL simpelt hen ta’ tredjepladsen, som turneringen har udviklet sig.

I ØVRIGT: HONNØR for brasilianerne med danske Soubak i spidsen. Fremgangen er imponerende. Selv om det er gået ud over hans eget land.

[[

Sådan spilles de afgørende kampe ved VM:

Ottendedelsfinaler 15-16/12:
Danmark-Montenegro 22-21
Frankrig-Japan 27-19
Brasilien-Holland 29-23
Sydkorea-Serbien 27-28
Tyskland-Angola 29-21
Polen-Rumænien 31-29
Ungarn-Spanien 28-21
Norge-Tjekkiet 31-21

Kvartfinaler 18/12:
Polen-Frankrig 22-21
Brasilien-Ungarn 33-31 efs.
Danmark-Tyskland 31-28
Serbien-Norge 28-25

Semifinaler 20/12:
Polen-Serbien 18-24 (6-14)
Polen: Karolina Szwed 4 (1), Iwona Niedzwiedz 2, Katarzyna Koniuszaniec 2, Patrycja Kulwinska 2, Karolina Semeniuk 2 (1), Karolina Siodmiak 1, Kinga Byzdra 1, Karolina Kudlacz 1, Alina Wojtas 1, Malgorzata Stasiak 1, Agnieszka Jochymek 1
Serbien: Andrea Lekic 8, Dragana Cvijic 5, Sanja Damnjanovic 4, Jelena Zivkovic 2, Svetlana Ognjenovic 2, Jelena Popovic 1, Jelena Eric 1, Jelena Nisavic 1
Udvisninger: Polen 2, Serbien 3
Tilskuere: 19.000

Brasilien-Danmark 27-21 (14-10)
Brasilien: Alexandra Nascimento 7 (4), Ana Rodrigues 5 (1), Daniela Piedade 4, Deonise Cavaleiro 4, Eduarda Amorim 3, Samira Rocha 2, Fabiana Diniz 1, Mayara Moura 1
Danmark: Maria Fisker 3, Anne Mette Hansen 3, Mette Gravholt 3, Kristina Kristiansen 3 (1), Susan Thorsgaard 2, Trine Østergaard 2, Louise Burgaard 2, Line Jørgensen 1, Stine Jørgensen 1, Ann Grete Nørgaard 1 (1)
Udvisninger: Brasilien 5, Danmark 2
Tilskuere: 7.000

Finale og bronzekamp 22/12
Kl. 14.30 Danmark-Polen
Kl. 17.00 Brasilien-Serbien

]]
0 kommentarer
Vis kommentarer