Ærgerlig VM-profil: Der er ingen sammenhæng

Angrebet lider under for mange udskiftninger, rytmen hakker, og spillerne er usikre, siger Mette Gravholt

Mette Gravholt i aktion mod Brasilien. (Foto: Lars Poulsen)
Mette Gravholt i aktion mod Brasilien. (Foto: Lars Poulsen)

Det danske angrebsspil ved håndbold-VM i Serbien har været af svingende kvalitet, og selv om der har været lyspunkter - som i onsdags mod Tyskland - er holdet kort efter faldet tilbage til den hakkende rytme.

Det så man særligt i kampen mod Brasilien fredag aften, der var et dansk tilbageslag, og derfor skal der tages en debat om Danmarks kampplan, når VM er overstået.

Sådan lyder opfordringen fra stregspilleren Mette Gravholt.

- Vi er så usikre på, om det, vi gør, er godt nok. Vi tænker: Hvad skal jeg gøre nu. Der skal ikke ret meget til, at vi ikke stoler på os selv og det, vi laver. Jeg ved helt ærligt ikke hvorfor, siger hun.

En gruppe af landsholdsspillerne er fortalere for, at man spiller mere 'ud over stepperne'. Sælger et par mål i forsvaret for i stedet at score flere i den anden ende.

Se også: Danmarks VM-komet vil tæve sin træner

Som man eksempelvis gør det i Tvis Holstebro, hvor Gravholt, Kristina Kristiansen og Ann Grete Nørgaard spiller til daglig.

'Der er ingen sammenhæng'
Også FCM Håndbold har haft succes med masser af fart.

- De forsvars-angrebsudskiftninger, vi laver på landsholdet, giver noget usikkerhed. Det skal vi have kigget på - helt alvorligt. Det er svært at få flow i en kamp, når der skal skiftes så meget ud, forklarer Mette Gravholt.

- Det bliver meget: Nu dækker vi op, nu er vi i angreb. Det bliver ikke en håndboldkamp, der kører jævnt. Der er ingen sammenhæng, men den sammenhæng skal vi have fundet, så man føler, man er en del af det hele, siger hun.

Related content

Kampene mod Serbien, Montenegro og to gange Brasilien har resulteret i 22 danske mål eller mindre.

Det er for lidt, selv om forsvaret generelt har været velspillende.

- Den føling, der var ved EM sidste år, har vi på intet tidspunkt haft i år. Det hele har været hakkende, og det skal vi spillere og trænerne have fundet ud af, hvad vi gør ved, slår Mette Gravholt fast.

Danmark møder Polen i bronzekampen kl. 14.30.

[[

Sådan spilles de afgørende kampe ved VM:

Ottendedelsfinaler 15-16/12:
Danmark-Montenegro 22-21
Frankrig-Japan 27-19
Brasilien-Holland 29-23
Sydkorea-Serbien 27-28
Tyskland-Angola 29-21
Polen-Rumænien 31-29
Ungarn-Spanien 28-21
Norge-Tjekkiet 31-21

Kvartfinaler 18/12:
Polen-Frankrig 22-21
Brasilien-Ungarn 33-31 efs.
Danmark-Tyskland 31-28
Serbien-Norge 28-25

Semifinaler 20/12:
Polen-Serbien 18-24 (6-14)
Polen: Karolina Szwed 4 (1), Iwona Niedzwiedz 2, Katarzyna Koniuszaniec 2, Patrycja Kulwinska 2, Karolina Semeniuk 2 (1), Karolina Siodmiak 1, Kinga Byzdra 1, Karolina Kudlacz 1, Alina Wojtas 1, Malgorzata Stasiak 1, Agnieszka Jochymek 1
Serbien: Andrea Lekic 8, Dragana Cvijic 5, Sanja Damnjanovic 4, Jelena Zivkovic 2, Svetlana Ognjenovic 2, Jelena Popovic 1, Jelena Eric 1, Jelena Nisavic 1
Udvisninger: Polen 2, Serbien 3
Tilskuere: 19.000

Brasilien-Danmark 27-21 (14-10)
Brasilien: Alexandra Nascimento 7 (4), Ana Rodrigues 5 (1), Daniela Piedade 4, Deonise Cavaleiro 4, Eduarda Amorim 3, Samira Rocha 2, Fabiana Diniz 1, Mayara Moura 1
Danmark: Maria Fisker 3, Anne Mette Hansen 3, Mette Gravholt 3, Kristina Kristiansen 3 (1), Susan Thorsgaard 2, Trine Østergaard 2, Louise Burgaard 2, Line Jørgensen 1, Stine Jørgensen 1, Ann Grete Nørgaard 1 (1)
Udvisninger: Brasilien 5, Danmark 2
Tilskuere: 7.000

Finale og bronzekamp 22/12
Kl. 14.30 Danmark-Polen
Kl. 17.00 Brasilien-Serbien

]]
0 kommentarer
Vis kommentarer