Pytlick efter VM-bronze: God turnering trods udfald

Den danske landstræner, Jan Pytlick, jublede, da den danske bronzemedalje var i hus ved VM i Serbien.

Jan Pytlick og hans landshold kunne glæde sig over de første medaljer på kvindesiden i ni år. (Foto: Lars Poulsen)
Jan Pytlick og hans landshold kunne glæde sig over de første medaljer på kvindesiden i ni år. (Foto: Lars Poulsen)

Det danske håndboldlandshold for kvinder fik sin bronze ved VM i Serbien efter sejren på 30-26 over Polen.

Efterfølgende var den danske landstræner, Jan Pytlick, en glad mand.

- Jeg synes, vi har spillet en god turnering, selv om vi har haft vores udfald, siger Jan Pytlick til DR1.

Se også: Bronze-babes! Danmark banker Polen

Landstræneren måtte meget i gennem, inden sejren var hjemme. Polen førte 15-12 ved pausen, og først længere inde i anden halvleg tippede kampen over til dansk fordel.

- Polen fik for mange nemme mål i starten, men vi fik justeret i forsvaret. Vi vandt, fordi vi troede på det. Vi blev bare ved og ved og fik til sidst gang i angrebsspillet.

- Det var meget oppe i hovedet i dag, men heldigvis var vi, hvor vi skulle være, siger Pytlick.

Det var Danmarks første medalje på kvindesiden i ni år.

0 kommentarer
Vis kommentarer