Stormagterne elimineret: Så skørt er VM i kvindehåndbold

Alt kan lade sig gøre. Det må være konklusionen inden halvfinalerne ved VM i Serbien

Ja, Burgaard. Det giver ikke mening. VM er overraskelsernes holdeplads. (Foto: Lars Poulsen)
Ja, Burgaard. Det giver ikke mening. VM er overraskelsernes holdeplads. (Foto: Lars Poulsen)

De seneste 14 år har det været lande som Norge, Rusland, Frankrig og Rumænien, der har været med, når medaljerne skulle uddeles ved håndboldslutrunder for kvinder.

Måske har Ungarn og Tyskland også sneget sig med. Af 21 uddelte VM-medaljer har de seks nævnte nationer taget 17 medaljer.

Men én ting er tradition. Noget andet er VM i Serbien anno 2013.

De er væk. Alle sammen.

Alle stormagterne, der har vundet VM hver evig eneste gang, siden Danmark med helte som Anja Andersen, Camilla Andersen og Anette Hoffmann strøg til tops i 1997.

Se også: Anja slagtet: DR har VM's store stjerne



Se også: I tårer på TV: Så blev hun vraget af Pytlick

For VM i Serbien har været overraskelsernes VM. Kun værterne har efter '97 taget en medalje - bronze i 2001.

Forud for turneringen blev det fra flere sider bemærket, at slutrunden bestod af mange hold, der ville kunne slå hinanden. Norge og Montenegro var favoritter, men de kunne altså besejres, hvis andre hold havde en god dag.

- Nummer fire i en pulje kan godt slå nummer et i en anden. Så stor er jævnbyrdigheden, sagde Brasiliens landstræner Morten Soubak inden slutrunden begyndte.

Se også: Brasiliansk VM-stjerne ramt af blodprop



Se også: Vantro serbisk træner om norsk ekspert: Uanstændigt!

Et blik på stillingerne i de fire indledende grupper og det efterfølgende slutspil beviser, at Soubak så godt som havde ret.

Danmark og Polen er semifinalister efter at være sluttet som treer i deres respektive grupper. Polakkerne har siden slået Rumænien og Frankrig, der blev toer og etter i deres gruppe, mens Danmark eliminerede Montenegro og Tyskland, der ligeledes var etter og toer efter de indledende kampe.

Kun én gruppevinder er klar til semifinalen, Soubaks egne samba-piger fra Brasilien. Og det er i øvrigt første gang nogensinde, et sydamerikansk land er så langt ved et VM.

[[

Sådan spilles de afgørende kampe ved VM:

Ottendedelsfinaler 15-16/12:
Danmark-Montenegro 22-21
Frankrig-Japan 27-19
Brasilien-Holland 29-23
Sydkorea-Serbien 27-28
Tyskland-Angola 29-21
Polen-Rumænien 31-29
Ungarn-Spanien 28-21
Norge-Tjekkiet 31-21

Kvartfinaler 18/12:
Polen-Frankrig 22-21
Brasilien-Ungarn 33-31 efs.
Danmark-Tyskland 31-28
Serbien-Norge 28-25

Semifinaler 20/12:
Polen-Serbien 18-24 (6-14)
Polen: Karolina Szwed 4 (1), Iwona Niedzwiedz 2, Katarzyna Koniuszaniec 2, Patrycja Kulwinska 2, Karolina Semeniuk 2 (1), Karolina Siodmiak 1, Kinga Byzdra 1, Karolina Kudlacz 1, Alina Wojtas 1, Malgorzata Stasiak 1, Agnieszka Jochymek 1
Serbien: Andrea Lekic 8, Dragana Cvijic 5, Sanja Damnjanovic 4, Jelena Zivkovic 2, Svetlana Ognjenovic 2, Jelena Popovic 1, Jelena Eric 1, Jelena Nisavic 1
Udvisninger: Polen 2, Serbien 3
Tilskuere: 19.000

Brasilien-Danmark 27-21 (14-10)
Brasilien: Alexandra Nascimento 7 (4), Ana Rodrigues 5 (1), Daniela Piedade 4, Deonise Cavaleiro 4, Eduarda Amorim 3, Samira Rocha 2, Fabiana Diniz 1, Mayara Moura 1
Danmark: Maria Fisker 3, Anne Mette Hansen 3, Mette Gravholt 3, Kristina Kristiansen 3 (1), Susan Thorsgaard 2, Trine Østergaard 2, Louise Burgaard 2, Line Jørgensen 1, Stine Jørgensen 1, Ann Grete Nørgaard 1 (1)
Udvisninger: Brasilien 5, Danmark 2
Tilskuere: 7.000

Finale og bronzekamp 22/12
Kl. 14.30 Danmark-Polen
Kl. 17.00 Brasilien-Serbien

]]
0 kommentarer
Vis kommentarer