Bliver Mikkel igen verdens bedste?

Mikkel Hansen er igen med i opløbet om at blive verdens bedste mandlige håndboldspiller

For to år siden var Mikkel Hansen med til at vinde EM til Danmark - dengang blev han også kåret til verdens bedste håndboldspiller - nu må historien godt gentage sig (Arkivfoto: Lars Poulsen)
For to år siden var Mikkel Hansen med til at vinde EM til Danmark - dengang blev han også kåret til verdens bedste håndboldspiller - nu må historien godt gentage sig (Arkivfoto: Lars Poulsen)

Værsgo her er chancen for igen at gøre Mikkel Hansen til verdens bedste håndboldspiller i 2013.

Den 26 årige dansker, som vandt den flotte titel i 2011, er en af de fem nominerede hos mændene i Det Internationale Håndbold Forbunds afstemning.

Alle kan være med ved at gå på dette link.

Sidste chance for at stemme er 17. januar og kåringen vil finde sted i forbindelse med EM-finalen i Boxen, Herning 26. januar, hvor IHF’s præsident Dr. Hassan Moustafa igen vil dukke op.

Det er mindre end to år siden, at den samme kåring fandt sted i forbindelse DM-finalen, AG København mod Bjerringbro Silkeborg, da Mikkel Hansen blev udstyret med den fornemme titel som den kun den anden dansker gennem tiderne.

Anja Andersen blev kåret tilbage i 1997 med hjælp fra Ekstra Bladets læsere.

Det er igen Grundfos, som sponsorer titlerne ’verdens bedste’.

I kvindernes afstemning er der næsten kun spillere fra Györi og ingen af Brasiliens verdensmestre, selv om den fantastiske fløj og straffekastskytte Alexandre do Nascimento er ’forsvarende’ verdens bedste sammen med Frankrigs Daniel Narcisse.

0 kommentarer
Vis kommentarer