EM-toget kørte uden Eggert

VM topscorer sendt til scanning

Eggert skal scannes og fik derfor ikke en tur i toget (Foto: Ole Frederiksen)
Eggert skal scannes og fik derfor ikke en tur i toget (Foto: Ole Frederiksen)

Så er EM-toget sat i omdrejninger.

Foreløbig uden VM-topscorer Anders Eggert.

Flensburg-Handewitt fløjen har startet dagen med at få scannet en drilsk akillessene, som holdt ham ude i store dele af 2. juledagskampen mod Magdeburg.

- Indtil svaret er kommet, vil jeg være bekymret, siger landstræner Ulrik Wilbek.

Se også: EM-uro: Eggert ramt af skade

- Det er Anders Eggert jo aldrig. Han er optimist og tror kun, at der er tale om en fiber, siger Ulrik Wilbek, der er yderst sårbar på pladsen, da reserven Stefan Hundstrup, KIF Kolding København er skadet.

Mens Anders Eggert blev undersøgt, tjekkede resten af EM-holdet ind på Hotel Scandic i Herning.

Bortset fra et par afstikkere - som at tage hjem til nytårsaften og en tur til Paris og Le Mans for at spille Golden League - skal EM-holdet bo den næste måned på hotellet.

Det halve EM-hold smuttede i øvrigt over vejen for at være med til at sende et særtog af sted. Under EM i Herning skal toget fragte tilskuere til og fra store håndboldbyer som Aarhus, Skanderborg og Silkeborg til Boxen i Herning.

0 kommentarer
Vis kommentarer