Qatar rystede Danmark i uafgjort drama

Landstræner Ulrik Wilbek var utilfreds, efter landsholdet spillede uafgjort 23-23 mod Qatar i den sidste test før EM

René Toft Hansen og det danske herrelandshold blev rystet af Qatar, der hentede uafgjort i tirsdagens testkamp. (Foto: Lars Poulsen)
René Toft Hansen og det danske herrelandshold blev rystet af Qatar, der hentede uafgjort i tirsdagens testkamp. (Foto: Lars Poulsen)

LE MANS (Ekstra Bladet) Både spillere og de franske dommere og officials nåede at få skæld ud.

Selv om det endte med en dansk 1. plads i den anden udgave af Golden League, var landstræner Ulrik Wilbek absolut ikke tilfreds med hverken resultat eller spil.

Derfor blev der skældt ud over, hvad han så i de sidste 30 minutter af opgøret mod næste års VM-værter fra Qatar.

Skader plager Danmark før EM på hjemmebane

De verbale tærsk hjalp kun lidt på spillerne, men islet kke dommerne, der først efter 45 minutter begyndte at straffe Qatar-spillerne for deres til tider alt for voldsomme tacklinger.

Mikkel Hansen nåede at blive hidset så meget op, at han var ved at skye en ny triumf hjem til Danmark, inden han smed sejren væk med en hasarderet aflevering til Rene Toft Hansen.

Det blev straffet. Qatar udligning to sekunder før tid til 23-23.

Forinden havde Jannick Green endda nået at redde fra en fri Qatar-spiller.

Gratis EM-magasin med Ekstra Bladet søndag

Hvad der burde have været en overkommelig afslutning på Golden League endte med at blive en tæt affære.

Årsagen var, at der blev sjusket og afsluttet alt for dårligt fra spillere, som allerede var på vej hjem i 2. halvleg og helst uden flere skader, så i flere situationer trak man sig i stedet for at tackle eller ofre sig i fri position.

Først i morgen eftermiddag skal de danske europamestre lette fra Paris med kurs mod Billund for at igen at tjekke ind i EM-lejren i Herning.

Værelserne fra sidst står ikke og venter, fordi Sport 2013-showet har haft nogle af sine gæster boende i håndboldspillernes EM-hotel.

DHF efter skanning: Eggerts skade er under kontrol

Ulrik Wilbek kunne bruge kampen mod Qatar til at give spilletid til dem, som ikke blev brugt så meget i Paris.

Det betød fuld spilletid til Jannick Green i målet, der kvitterede med masser af fine redninger.

I angrebet valgte Kasper Søndergaard sammen med reserven Patrick Wiesmach at være glædelig undtagelser i de sidste 30 minutter.

Før pausen var fløjene Hans Lindberg og Casper U. Mortensen på stikkerne.