Her er Joachim Boldsens afløser

TV 2 har afløseren for Joachim Boldsen klar. Valget er faldet på en gammel kending

Lasse Boesen har i en årrække været en af Danmarks mest fremtrædende håndboldstjerner. (Arkivfoto: Rumle Skafte)
Lasse Boesen har i en årrække været en af Danmarks mest fremtrædende håndboldstjerner. (Arkivfoto: Rumle Skafte)

En stor stjerne har forladt TV 2's håndboldstudie, og en anden tager over.

Lasse Boesen vil under herrernes EM-slutrunde, der begynder søndag, agerer ekspert i studiet sammen med Nikolaj Jacobsen over for studievært Morten Ankerdal.

Det fortæller tv-stationen i en pressemeddelelse torsdag.

- Lasse Boesen har indtil for nyligt selv været en del af landsholdet, så han har et indgående kendskab til både spillerne og de udfordringer, der er ved at være en del af en stor slutrunde.

Dansk EM-målmand skifter fra BSV til Tyskland



Mads Mensah skifter til tysk storklub

- Han er stadig aktiv på klubniveau, og han har stået over for langt de fleste af de spillere, som deltager i EM, så det er i sandhed en ekspert, der er tæt på - og som ud over sit gode humør kan bidrage til at gøre alle os seere endnu klogere, siger sportschef på TV 2, Frederik Lauesen.

Lasse Boesen har været en del af det succesfulde landshold, der brød igennem internationalt med EM-bronze i 2002 i Sverige og som seks år senere gik hele vejen og vandt guld i Norge. Han var også en del af det hold, der vandt VM-sølv i 2011.

Han har spillet 159 landskampe men stoppede karrieren i rødt og hvidt i 2012. Han er dog fortsat aktiv i KIF Kolding København.