Østrigsk stjerne: Jeg vil aldrig gå efter Landin

Østrigs måske farligste våben forstår godt, hvorfor Niklas Landin skal holde sig fra Makedonien fremover

robert Weber lover, at han tirsdag ikke skyder efter Niklas Landins hoved. (Foto: Jens Dresling)
robert Weber lover, at han tirsdag ikke skyder efter Niklas Landins hoved. (Foto: Jens Dresling)

HERNING (Ekstra Bladet): De makedonske profiler Filip Mirkulovski og Goce Ojleski fik i den grad Niklas Landins pis i kog søndag aften i Jyske Bank Boxen med deres afslutninger enten lige i ansigtet – eller lige forbi den danske målvogter.

Ekstremt dårlig stil og til tider udvisningsgrund.

Stemningen var efterfølgende så dårlig, at Landin måtte finde sig i skældsord fra blandt andre den makedonske streg.

Dagen derpå sidder Robert Weber og ryster på hovedet.

EM-forsvaret sidder lige i skabet

Han står tirsdag aften i nøjagtig samme situation som Mirkulovski og Ojleski: At skulle passere verdens måske bedste målvogter netop nu.

Men dermed ikke sagt, at den østrigske stjernefløj vil tage samme ufine metoder i brug.

- Jeg håber sandelig ikke, det var med vilje. Det er jo direkte dumt at skyde en målmand i hovedet – eller lige over hovedet, siger Weber til Ekstra Bladet.

- Jeg kender Landin lidt. Han er en virkelig sød fyr, men når du gør ham sur, så kan han jo lukke målet fuldstændig i. Det er vi ikke interesseret i, siger han og griner.

Her er de to østrigere, Wilbek frygter

- Der er ikke videre god stemning mellem de makedonske spillere og Landin nu. Han siger selv, at han ikke skal vise sig dernede mere …

- Ha ha. Det kan jeg godt forstå. Lad være med det, storgriner Weber.

Weber har høvlet kasser ind for Magdeburg - blandt andet på Landin i Bundesligaen. Han er noteret for 135 mål i 20 ligakampe. Det er 18 mere end Anders Eggert ...