HERNING (Ekstra Bladet): René Toft Hansen har ikke fået en kop kaffe i selskab med THW Kiel-kammeraten Filip Jicha endnu.
- Jeg har faktisk slet ikke set ham. Men jeg går da ud fra, han også bor på hotellet, siger han lunt.
Filip Jicha var heller ikke specielt synlig – og slet ikke prangende – i nederlaget til Østrig søndag aften.
René Toft Hansen er selvsagt ikke klar over, hvad der gik galt for Kiel-kammeraten. Verdensstjernen scorede godt nok seks gange – men på 18 forsøg!
Søndergaard: Godt med et wake up callDanmarks tredje EM-kamp kan blive uden betydning
De fire af dem oven i købet sat ind på straffe, og Filip Jicha havde sandt for dyden ikke krudt i kanonen, når han forsøgte sig på langskud: Tjekken tævede blot ét af 11 forsøg i mål…
- Hmm, det var nok ikke hans bedste kamp så. Det er utroligt svært for ham – han er den store stjerne på det hold, og han ved, det er ham, der skal gå forrest. Han har måske været lidt overtændt, villet for meget, og så bliver skuddene jo ikke altid lige gode, lyder danskerens forklaring.
Kong Hans: Vi har alt at tabe- Der har vi jo en hel anden fordel. Alle er store stjerner på vores hold – vi har bredden. Men på deres hold er han den funklende stjerne, og så kan det være svært at skulle trække det store læs, når man er vant til at spille på et hold som vores i Kiel, siger René Toft Hansen.