TV2 om kærestekonflikt: Vi spurgte Wilbek

Tv-stationen bad om landstrænerens 'ok' til, at en af deres EM-reportere kunne lave interviews efter kampene, når hun samtidig er kæreste med en spiller i truppen

Da Ulrik Wilbek fandt det uproblematisk, at Stine Bjerre Jørgensen skulle interviewe landsholdsspillerne under EM, fik hun lov at komme med på TV2's hold. (Foto: Lars Poulsen)
Da Ulrik Wilbek fandt det uproblematisk, at Stine Bjerre Jørgensen skulle interviewe landsholdsspillerne under EM, fik hun lov at komme med på TV2's hold. (Foto: Lars Poulsen)

Når TV2's blonde reporter Stine Bjerre Jørgensen står klar med mikrofonen efter EM-kampene i Herning er det blandt andet fordi, landstræner Ulrik Wilbek har sagt god for det.

Under VM i Spanien sidste år måtte TV2-vært Stine Bjerre Jørgensen blive hjemme, fordi hendes kæreste gennem mange år havde spillet sig på landsholdet og var en del af VM-truppen. Men i år, hvor Danmark spiller EM på hjemmebane er der igen blevet plads til den håndboldkyndige vært på trods af, at Casper U. Mortensen er en af holdets profiler.

Se også: Kæresteforbud: TV-værten må ikke interviewe topscoreren



Se også: TV: Landin forbereder sig ikke på fløjstjerne

'Udtagelsen' er sket efter nøje overvejelser, fortæller sportschef på TV2, Frederik Lauesen.

- Da jeg valgte hende fra sidst, var det, fordi jeg vurderede, at der ville kunne opstå situationer, som hverken var hensigtsmæssige for hende, Casper U. Mortensen eller Ulrik Wilbek. Hvis Casper U. Mortensen f.eks. havde brændt et afgørende straffe til sidst eller spillet som en pose nødder, kunne det give problemer, siger han.

- Men det var en meget svær beslutning, for Stine er en fantastisk dygtig reporter, som ved ekstremt meget om håndbold, siger han.

Derfor blev argumenterne for og imod hendes deltagelse vendt endnu en gang forud for det EM, som i disse dage bliver spillet på dansk grund.

- Blandt andet spurgte vi Ulrik Wilbek, om det var problematisk for ham. Du må spørge ham selv, om hans overvejelser, men han vil formentlig sige det samme, som han sagde til os, nemlig at det er uproblematisk, siger TV2-sportschefen.

Se også: Hovsa! Nordmand er bedre end Landin



Se også: Danmarks tredje EM-kamp kan blive uden betydning

Det spillede også ind på afgørelsen, at EM i år spilles på hjemmebane i Danmark. Det betyder, at TV2 har et væsentlig større hold afsted og derfor nemmere kan dække ind for Stine Bjerre Jørgensen, hvis et interview skal handle om Casper U. Mortensen.

Selv om TV2 igen kun stiller med et 'lille' hold, hvis Danmark kvalificerer sig til VM i Qatar om et år, er der gode muligheder for, at Stine Bjerre Jørgensen kan være med på trods af 'kærestekonflikten'.

- Vi fandt ud af under VM i Spanien, at det eksempelvis godt kan lade sig gøre, at Thomas Kristensen løber ned og laver et interview, så jeg vil bestemt ikke udelukke hendes deltagelse på forhånd, siger Frederik Lauesen, der roser de implicerede parter for deres måde at tackle 'konflikten' på.

- Jeg synes, de håndterer det meget professionelt begge to.

0 kommentarer
Vis kommentarer