Tjekkisk stjerne: Fri os fra en ydmygelse

Filip Jicha har prøvet en øretæve ved dette EM. Han vil slås for, at det ikke gentager sig mod Danmark

Filip Jicha vil gøre alt for at undgå en tjekkisk ydmygelse. (Foto: Jens Dresling)
Filip Jicha vil gøre alt for at undgå en tjekkisk ydmygelse. (Foto: Jens Dresling)

HERNING (Ekstra Bladet): - Danmark er storfavorit. Ikke bare i den kamp men til at vinde hele turneringen. Vi er bare glade for at være med. Jeg tror, det er otte af vores spillere, der aldrig har prøvet en stor slutrunde før. Jeg har sagt til dem i omklædningsrummet, at de skal nyde det, være stolte over at repræsentere deres land og forsøge at få det bedste ud af det. Og så håber vi bare, at vi ikke bliver ydmyget som mod Østrig søndag.

Citatet er Filip Jichas.

Tjekkiets ubetinget største stjerne nogensinde på en håndboldbane står i selskab med sine landsholdskollegaer med ryggen mod muren på et tidspunkt, hvor de har mindst lyst til: forud for en landskamp mod Danmark.

Hjælp Mikkel: Gør ham til verdens bedste!



Venskab med verdensstjernen sat på standby

Tjekkerne skal død og pine have point i den svære kamp. Ellers er det farvel og tak for denne gang. Kampen inden mellem Makedonien og Østrig afgør, om Tjekkiet skal vinde eller 'bare' kan nøjes med uafgjort.

Ulrik Wilbek slog onsdag på, at det tjekkiske mandskab efter ti måls-nederlaget til Østrig blev meget bedre i kampen mod Makedonien, der sluttede 24-24. Og han forventer, at deres niveau er endnu bedre torsdag aften.

- Vi vil slås. Vi vil slås. Det kan du tro. I vil se os slås og løbe. Ud af 50 opgør vinder vi måske et mod Danmark. Det ved vi. Men vi ved også, at vi skal have point. Det bliver virkelig hårdt, men vi er klar, siger Jicha til Ekstra Bladet.

Eggert imponeret af Mikkel og Jicha

Da indbyrdes kampe altid tæller over målscore i håndbold, vil uafgjort være nok for tjekkerne, hvis ellers Østrig har slået Makedonien med to mål eller mere. Derved vil tjekkerne komme á point med Makedonien og have en bedre målscore.