Specialopfindelse bag Eggert-comeback

Anders Eggert har fået specialopfundet en lille gummislange, der har spændt ham op til lir

Anders Eggert med den specielle opfindelse, der holder læggen 'på plads' (Foto: Lars Poulsen)
Anders Eggert med den specielle opfindelse, der holder læggen 'på plads' (Foto: Lars Poulsen)

HERNING (Ekstra Bladet): Han er en mand, der kan det meste. Han har stået bag håndboldhjemmesiden www.nytihaandbold.dk, har startet et forsikringselskab og generelt har Anders Eggert en krøllet hjerne, der kan opfinde lidt af hvert.

Men at få en skade i læggen til at gå væk, inden EM er ovre har været et større problem end først antaget.

Løsningen kom dog ikke fra hobbyopfinder Anders Eggert, men den ene af fysioterapeuterne, John Bruun. Han har nemlig opfundet gummislangen, der betyder, at den lille fløj bogstaveligt talt er spændt op til lir for at kunne spille trods en lille fiberskade i læggen.

Tæt på verdensklasse: Så godt spillede danskerne



Eggert tilbage: Her er mine straffehemmeligheder

Gummislangen, som i den ene ende er hæftet fast omkring hælen, er i den anden tapet fast under knæet så slangen udgør en ekstra akillessene.

Hver gang at han træder ned får slangen eller ’akillessene’ et lille ryk, og ’opfindelsen’ bliiver slappere og slappere lige som Anders Eggert bliver mindet mere og mere til skaden.

Mod Spanien bad den tilbagevendte selv om at komme ud før tiden i 1. halvleg for at blive strammet op til 2. halvleg, hvor det samme gentog sig, da sejren var hjemme.

- Desværre kan jeg ikke tage æren for gummislangen, som gør, at jeg er klar igen til Ungarn-kampen, siger Anders Eggert om den snedige opfindelse.

Danmark møder Ungarn mandag aften kl. 20.30 i Boxen og kan med en sejr spille sig i semifinalen.

Eggert trodser øm læg: Jeg er klar til at spille