Danskerne: Her er vores drømmemodstander

Danmark spillede sig i semifinalen med sejren over Ungarn - men hvem vil de egentlig helst møde?

Dansk jubel efter man havde sikret sig en semifinaleplads. (Foto: Lars Poulsen)
Dansk jubel efter man havde sikret sig en semifinaleplads. (Foto: Lars Poulsen)

HERNING (Ekstra Bladet): Der mangler godt nok en enkelt kamp i mellemrunden, men Danmark er allerede sikre på ende som nr. 1 og dermed en semifinale mod nummer 2 fra den anden gruppe.

Det står klart efter sejren på 28-24 over Ungarn mandag aften. I semifinalen venter enten Frankrig, Kroatien, Sverige eller Polen. Højest sandsynligt Kroatien.

Men står det til et par af de danske landsholdsspillere, så må Polen meget gerne overraske og tage 2. pladsen i puljen. Det siger både René Toft Hansen og Mads Christiansen.

- Drømmemodstanderen må være Sverige eller Polen. Jeg synes Polen har været meget svingende, og de var heldige med at vinde til sidst over Hviderusland, så lad os sige Polen, sagde René Toft Hansen.

PSG-holdkammerat hylder 'anderledes' Mikkel



Eggert: Der var ild i min fod

- Jeg vil foretrække Sverige eller Polen frem for de to andre. Hvis jeg skal vælge et hold, så ville jeg nok vælge polakkerne, men det er på et tyndt grundlag. Nu har vi tid til at se de forskellige hold i morgen, sagde Mads Christiansen.

Vil give svenskerne tæv
Anderledes lyder dommen fra både Hans Lindberg og og Anders Eggert. De to fløjturboer ser gerne et broderopgør.

- Vi tager det, som kommer. Det er lidt hip som hap. Jeg går ud fra, at det bliver Kroatien og Frankrig, der går i den semifinale. Det ligger til, at det bliver Kroatien, så at gå efter en ønskemodstander, det er lidt ligegyldigt. Men det kunne være sjovt at give svenskerne nogen på munden, hvis de kan slå Frankrig, siger Hans Lindberg

Knudsen tævet til indre blødning



Efter skandale-kåring: Her er Danmarks bedste spiller

- Det har jeg ikke rigtig nogen holdning til. Jeg så en smule af Kroatien-Frankrig, og jeg synes faktisk, de så rigtigt gode ud begge to. Det ligger vel meget til at blive et af de to hold, men Sverige har vel chancen endnu. Det bliver spændende, siger Anders Eggert.

Thomas Mogensen derimod er flintrende ligeglade med, hvem modstanderen bliver.