HERNING (Ekstra Bladet): Mikkel Hansen var stor. Ja, faktisk større end Holger Danske efter at sejren over Ungarn var en realitet og semifinalepladsen i hus.
Som kampens spiller modtog Mikkel Hansen et fornemt ur af Det Europæiske Håndboldforbund (EHF).
Men Mikkel gav straks uret videre til den, han mente var bedste dansker; Thomas Mogensen.
Det var igen de gamle, pinlige mænd fra EHF, som i deres visdom nåede frem til, at Mikkel Hansen skulle have prisen, hvilket bagefter fik landstræner Ulrik Wilbek til at kalde kåringen for 'en skandale'.
- Jo, det var sødt af Mikkel, siger Thomas Mogensen, der endelig fik chancen og greb den.
Lasse Svan: Vi skylder tilskuerne en god kampPlaymakeren, som i Flensburg ikke er vant til at ryge ind og ud på bænken, fik næsten fuld spilletid.
Helt nøjagtigt 45 minutter efter at have spillet fem kvarter i de forudgående fire kampe.
Herlig sejr - men den går ikke i semifinalenPå forhånd havde landstræner Ulrik Wilbek kigget Ungarn som en passende modstander til den fodrappe spiller med det hurtige skud.
- Jeg er glad for at få lov at spille for 14.000 tilskuere. Jeg nyder hvert eneste minut, siger Thomas Mogensen.
- Vi havde hele tiden fint kontrol over kampen.
- For mig er det ligegyldigt, hvem vi skal møde i semifinalen. Det er dog sikkert, at det bliver en stærk modstander, siger Thomas Mogensen.