AARHUS (Ekstra Bladet): Kroaterne kan se ud til at få hjælp fra højest uventet kant ved dette EM.
Bedst som man havde håbet på at kunne slippe for den tidligere så skrækindjagende kroat Ivano Balic, viser det sig, at han stadig spøger på det kroatiske hold.
Han har nemlig hjulpet kroatiens nuværende store stjerne 25-årige Domagoj Duvnjak med at aflure modstandernes svagheder.
Duvnjak er i denne turnering for alvor trådt ind som styrmand på det kroatiske hold, efter i flere år at have været i ’lære’ hos den tidligere superstjerne Balic, der i 2010 blev kåret til den bedste håndboldspiller gennem tiderne af det internationale håndboldforbund IHF.
Kroatien nærmer sig EM-semi mod DanmarkDen 25-årige playmaker er dog ikke meget for at afsløre præcis, hvad samtalerne med Balic er gået ud på overfor Ekstra Bladet.
- Ja, jeg har snakket med Ivano Balic under denne slutrunde, men jeg vil ikke fortælle dig, hvad vi har snakket om, lyder det hemmelighedsfuldt fra det kroatiske omdrejningspunkt
Har du snakket med ham om de danske spillere?
- Det ved man aldrig
Hvad er Ivano Balic' opskrift på succes mod danskerne?
- Ingen kommentar, griner Duvnjak og haster ud af mixed zone under NRGi Arena.
Kroatien er tæt på at kvalificere sig til semifinalerne og ligner den mest oplagte modstander for Danmark, når der fredag spilles semifinaler i Herning.
Frankrig uhyggelig tæt på semifinale