Det var en meget glad og lettet Ulrik Wilbek, der umiddelbart efter den snævre 29-27-sejr over Kroatien, kunne gøre status.
- Det var virkelig en gyser. Det var ikke til at ryste dem af. Vi havde ellers godt fat der midt i anden halvleg, hvor vi førte med tre stykker, men de spillede virkelig godt, sagde landstræneren til TV2.
Så er den i Boxen! Danmark i EM-finalen!Dermed blev det til en gentagelse af VM-semifinalen fra sidste år i Spanien, hvor Danmark også slog Kroatien ud.
Dengang gik finalen rigtig dårligt, da de spanske værter vandt overlegenmt 35-19.
Frankrig i finalen efter et hav af udvisningerDet kunststykke har Ulrik Wilbek ikke tænkt sig at gentage mod Frankrig, som han glæder sig til at møde.
- Ja, selvfølgelig. Men nu skal vi lige hjem og restituere ordentligt, så vi kan levere en bedre finaleindsats end sidste år, sagde han med et smil.
Danmark møder Frankrig i EM-finalen søndag kl. 17.30 - og det er naturligvis i Boxen i Herning.