Spellerberg: Vi finder aldrig fodfæste i forsvaret

Det danske forsvarsspil kom ikke til at fungere, og Danmark lukkede 41 mål ind mod Frankrig i EM-finalen.

Bo Spellberg var skuffet efter nederlaget til Frankrig (Foto: Jens Dresling)
Bo Spellberg var skuffet efter nederlaget til Frankrig (Foto: Jens Dresling)

Bo Spellerberg fik ikke meget spilletid i EM-finalen mod Frankrig, men han var naturligt nok langt mere skuffet over den generelle danske indsats.

- Jeg er skuffet. Vi finder aldrig fodfæste i forsvaret, og så kommer vi ikke frem til store nok chancer i den anden ende, siger en bedrøvet Bo Spellerberg til TV2.

Mikkel: Jeg forstår det ikke

Danmark var på hælene fra begyndelsen af kampen, og Spellerberg medgiver, at der var klasseforskel på de to hold.

- Vi er en smule overmatchet. I de første 20 minutter ser jeg fantastisk fransk spil, siger Bo Spellerberg.

Frankrigs målmand om EM-sejr: Vi var rigtig gode

Danmark tabte kampen med 32-41 efter at have været bagud med syv mål ved pausen.

Det var Frankrigs tredje EM-guldmedalje.

[

De franske håndboldherrer vandt søndag EM-guld, da det blev til en sikker sejr på 41-32 over Danmark i Herning. Dermed detroniserede Frankrig danskerne, der vandt EM for to år siden.

Frankrig er dog ikke den mest vindende nation i EM-sammenhæng, siden turneringen i 1994 blev afviklet for første gang, for Sverige har vundet titlen fire gange.

Her er et overblik over EM-guldvinderne:
2014: Frankrig
2012: Danmark
2010: Frankrig
2008: Danmark
2006: Frankrig
2004: Tyskland
2002: Sverige
2000: Sverige
1998: Sverige
1996: Rusland
1994: Sverige

]
[

Danmark-Frankrig 32-41 (16-23)

Danmark: Mikkel Hansen 9, Hans Lindberg 6, Henrik Møllgaard 4, Jesper Nøddesbo 3, Thomas Mogensen 2, Mads Christiansen 2, Bo Spellerberg 2, Mads Mensah Larsen 1, Anders Eggert 1, Rene Toft Hansen 1, Kasper Søndergaard 1

Frankrig: Michael Guigou 10 (3), Valentin Portes 9, Luc Abalo 7, Daniel Narcisse 6, Nikola Karabatic 5, Alix Kevynn Nyokas 2, Cedric Sorhaindo 2

Udvisninger: Danmark 3, Frankrig 3

Tilskuere: 14.000

]