FCM overvinder skidt start på europæisk gruppespil

FCM Håndbold spillede ikke særligt godt i den første gruppekamp i Champions League, men vandt alligevel

(Arkivfoto: Aleksandar Djorovic)
(Arkivfoto: Aleksandar Djorovic)

Ambitionerne om en plads blandt de fire bedste europæiske klubhold var tæt på at lide et alvorligt knæk for FCM's håndboldkvinder, da holdet hjemme i Ikast mødte svenske IK Sävehof.

Midtjyderne åbnede gruppespillet og kampen om en plads i Final4-turneringen med en smal 25-24-sejr og undgik kun med nød og næppe at sætte point til mod gruppens formodet svageste hold.

Svenskerne, der har vundet det hjemlige mesterskab syv af de otte seneste sæsoner, lagde frisk ud og virkede frem for alt godt organiseret i defensiven.

De stressede midtjyderne, som aldrig rigtigt fik angrebsspillet til at flyde og ofte lod sig presse til afslutninger fra dårlige positioner.

Og da målmand Filippa Idéhn samtidig havde en rigtig god dag, udviklede det sig til en tung eftermiddag for hjemmeholdet.

FCM var bagud 12-14 ved pausen, og selv om det undervejs i anden halvleg lykkedes at få udlignet til 17-17, blev gæsterne aldrig sat afgørende af i en spændende afslutning.

Den kulminerede sekunder før slutfløjtet, hvor svenskernes stregspiller Frida Tegstedt blev bremset ret hårdhændet af to FCM-spillere, uden at det udløste et straffekast.

Det forstod Sävehof-spillerne og træner Henrik Signell intet af, mens midtjyderne omvendt fejrede de første to point og en - i hvert fald resultatmæssigt - godkendt start på gruppespillet.

Resultater fra weekendens Europa Cup-kampe for kvinder:

Cupwinners Cup, 1/8-finale, 1. kamp:

Viborg HK-Tvis/Holstebro 30-24 (15-12)
Viborg: Isabelle Gulldén 9 (2), Louise Burgaard 5, Mouna Chebbah 4, Louise Lyksborg 4, Maria Fisker 3, Marit Malm Frafjord 2, Linnea Torstensson 2, Sabine Pedersen 1
Tvis-Holstebro: Kristina Kristiansen 5, Ida Alstad 4, Mille Hundahl 3, Anne Sofie Hjort 3, Karoline de Souza 3, Mette Gravholt 2, Ann Grete Nørgaard 2, Sara Kjærsgaard 1, Mette Chemnitz Christensen 1
Udvisninger: Viborg 2, Tvis-Holstebro 2
Tilskuere: 1.755

HC Odense-Hypo Niederöst. 23-27 (14-15)
HC Odense: Maria Adler 6, Siri Seglem 4, Nanna Willumsen 3, Louise Kristensen 3, Jessica Helleberg 2, Sarah Iversen 2, Nadia Offendal 2, Katja Marcher 1
Hypo Niederöst.: Ana Paula Rodrigues 7, Francielle Gomes da Rocha 5, Fernanda Franca Da Silva 4, Stefanie Kaiser 4, Alexandra Nascimento 3, Deonise Cavaleiro Fachinello 2, Deonise Cavaleiro Fachinello 1, Gabriela Rotis-Nagy 1
Udvisninger: HC Odense 4, Hypo Niederöst. 3
Tilskuere: 1.420.

Champions League, mellemgruppe 1:

FC Midtjylland-Sävehof 25-24 (12-14)
FC Midtjylland: Trine Troelsen 4, Nycke Groot 4, Simone Rasmussen 3, Line Jørgensen 3, Fie Woller 3, Trine Østergaard 3, Stine Jørgensen 2, Susan Thorsgaard 2, Louise Svalastog Spellerberg 1
Sävehof: Ida Oden 9, Jamina Roberts 8, Hanna Fogelström 3, Frida Tegstedt 2, Jenny Alm 2
Udvisninger: FC Midtjylland 3, Sävehof 5
Tilskuere: 2.025

EHF Cup, 1/8-finale, 1. kamp:

Göppingen-København 22-25 (10-17)
Göppingen: Nicole Dinkel 6, Anja Brugger 4, Anika Leppert 3, Beate Scheffknecht 2, Maike Daniels 2, Karin Weigelt 2, Maria Kiedrowski 2, Alena Vojtiskova 1
København: Mie Augustesen 14, Ida Sylvest 3, Sofie Bloch-Sørensen 2, Marianne Bonde-Pedersen 2, Malene Johansen 2, Christina Krogshede 1, Alberte Willumsen 1
Udvisninger: Göppingen 2, København 3
Tilskuere: 1.050

Banik Most-Team Esbjerg 21-28 (12-11)
Banik Most: Hana Martinkova 7, Martina Weisenbilderova 6, Michaela Janouskova 2, Martina Vyslouzilova 2, Iveta Matouskova 1, Petra Benuskova 1, Petra Vitkova 1, Petra Ruckova 1
Team Esbjerg: Maibritt Kviesgaard 6, Estavana Polman 6, Susanne Kastrup Forslund 5, Rikke Zachariassen 4, Johanna Ahlm 4, Susanne Madsen 1, Tove Seest 1, Kirsten Balle 1
Udvisninger: Banik Most 3, Team Esbjerg 4
Tilskuere: 1.250

0 kommentarer
Vis kommentarer