Nøddesbo og Barcelona venter på Landin i CL-kvartfinale

Fem af otte hold i håndboldens Champions League-kvartfinaler har danskere på nøglepositioner

Jesper Nøddesbo (nr. 4 fra venstre) skal op i mod Niklas Landin (yderst til højre) i Champions League, mens Mikkel Hansen og PSG møder ungarnske Veszprém (Foto: Ole Frederiksen)
Jesper Nøddesbo (nr. 4 fra venstre) skal op i mod Niklas Landin (yderst til højre) i Champions League, mens Mikkel Hansen og PSG møder ungarnske Veszprém (Foto: Ole Frederiksen)

Selv om både Aalborg og KIF Kolding København er slået ud af håndboldens Champions League, var der masser af danske interesser, da der tirsdag eftermiddag blevet trukket lod til turneringens kvartfinaler.

Niklas Landin leverede en pragtpræstation i Rhein-Neckar Löwen-målet, da det tyske hold mandag slog polske Vive Targi Kielce ud efter en gyser. I kvartfinalen skal Landin op imod Jesper Nøddesbo Barcelona, der uden problemer besejrede Aalborg i 1/8-finalen.

Flensburg-Handewitt, der har Thomas Mogensen, Michael Knudsen, Anders Eggert, Lasse Svan og Søren Rasmussen i truppen, skal møde makedonske Vardar, der overraskende avancerede til kvartfinalen på bekostning af Hans Lindberg og Henrik Toft Hansens Hamburg.

Se også: Aalborg får håndboldlektion i Barcelona



Se også: KIF færdig i Champions League

René Toft Hansen og Rasmus Leagues THW Kiel skal op imod makedonske HC Metalurg, der på overbevisende vis slog KIF Kolding København ud i 1/8-finalen.

Endelig er Mikkel Hansens Paris Saint-Germain Handball blevet parret med ungarske MKB-MVM Veszprém.

Det første opgør skal spilles mellem 16. og 20. april. Returopgøret skal afvikles mellem 23. og 26. april.

Se også: Kielce-træner fortryder angreb på Gudmundsson



Se også: Gudmundsson fik hævn over Dushebajev

0 kommentarer
Vis kommentarer