Fransk sejr i Golden League

Europamestrene startede turneringen med kneben sejr over Norge

Nikola Karabatic og Frankrig åbnede Golden League-stævnet med sejr over Norge. (Arkivfoto: Lars Poulsen)
Nikola Karabatic og Frankrig åbnede Golden League-stævnet med sejr over Norge. (Arkivfoto: Lars Poulsen)

Frankrigs europamestre kan ikke blot spille håndbold i Herning.

Godt et par måneder efter EM-gallaen, går det også an i Horsens, der lægger hal til de første kampe i Golden League.

Se også: Bredsdorff-Larsen: Fornøjelse at slutte af med Wilbek

Bortset fra Daniel Narcisse er guldvinderne mødt frem i stærkeste opstilling, og selv om Norge bed pænt fra sig, vandt favoritterne 27-25 (15-11).

Da Norge uden bl.a. BSV-stjernen Kristian Kjelling forvandlede 14-18 til 18-18, tog Nikola Karabatic fat og understregede klassen.

Giganten scorede og lagde op til de nødvendige mål, så Frankrig kunne bringe sig afgørende foran 25-20.

Se også: Hansen og Lindberg hylder Wilbek

I turneringens anden match mødes Danmark og Slovenien kl. 21.00.

0 kommentarer
Vis kommentarer