Veje stopper karrieren som 23-årig

Århus-playmakeren Nikolaj Veje stopper håndboldkarrieren efter denne sæson

Foto: Michael Hansen
Foto: Michael Hansen

Playmaker Nikolaj Veje stopper med håndbold på topplan efter den igangværende sæson, meddeler hans klub, Århus Håndbold.

23-årige Nikolaj Veje, der er søn af Århus Håndbolds cheftræner, Erik Veje Rasmussen, vil fremover dedikere mere af sin tid til sit nystartede firma.

Se også: Erik Veje tager to år mere i Århus Håndbold

Nikolaj Veje debuterede for klubben som 17-årig og har spillet knap 150 kampe for førsteholdet.

- Vi er naturligvis kede af, at Nikolaj Veje, som har spillet i klubben i mange år, stopper. Men på den anden side har jeg fuld forståelse for Nikolajs beslutning. Det er en stor mulighed for Nikolaj, som kan kickstarte sin erhvervsmæssige karriere med dette projekt.

- Vi kan kun ønske ham alt muligt held og lykke på sin vej, og så håber vi, at han måske kan vende tilbage til Århus Håndbold en anden gang, siger Århus-direktør Henrik Lundorff.

Resultaterne fra sidste spillerunde i mændenes slutspil:

Pulje 1:

KIF Kolding-Aalborg Håndbold 26-17 (11-8)
KIF Kolding: Bo Spellerberg 9 (1), Torsten Laen 6, Simon Edelberg Jensen 3, Lasse Andersson 2, Stefan Hundstrup 2, Cyril Viudes 2, Lukas Karlsson 1, Albert Rocas 1 (1)
Aalborg Håndbold: Mads Mensah Larsen 7, Håvard Tvedten 2, Johan Jakobsson 2, Christian Jensen 2, Nicklas Barud 2, Morten Slundt 1, Jacob Bagersted 1
Udvisninger: KIF Kolding 5, Aalborg Håndbold 5
Tilskuere: 2.811

SønderjyskE-Bjerringbro/Silkeborg 32-28 (15-13)
SønderjyskE: Anders Zachariassen 6, Kasper Køser 5, Kenneth Bach Hansen 5, Simon Kristiansen 4, Christopher Huus 3, Henrik Storm Pedersen 2, Magnus Gullerud 2, Andreas Toudahl 2 (1), Andreas Nielsen 1, Casper Zachariassen 1, Martin Kærgaard Pedersen 1
Bjerringbro/Silkeborg: Casper U. Mortensen 8, Kristian Kjelling 6 (3), Mads Christiansen 5, Kari Kristjan Kristjansson 3, Mads Øris Nielsen 2, Rasmus Nielsen 2, Dennis Kirkegaard 1, Kasper Nielsen 1
Udvisninger: SønderjyskE 1, Bjerringbro/Silkeborg 0
Tilskuere: 2.118

Pulje 2:

Skjern-Tvis Holstebro 29-28 (15-11)
Skjern: Morten Balling 7, Henrik Møllgaard 6, Claus Møller Jakobsen 4, Lasse Mikkelsen 4, Frederik Børm 2, Thomas Klitgaard 2, Kasper Søndergaard 2, Thomas Bruhn 2
Tvis Holstebro: Patrick Wiesmach 10 (5), Michael Damgaard 6, Allan Damgaard 4, Søren Tau 3, Morten Nyberg 2, Jakob Thoustrup 1, Magnus Bramming 1, Jakob Green Jensen 1
Udvisninger: Skjern 2, Tvis Holstebro 3
Tilskuere: 2.348

GOG Håndbold-Århus Håndbold 26-22 (14-8)
GOG Håndbold: Tobias Møller 8 (4), Minik Dahl Høegh 6, Niclas Kirkeløkke 5, Snorri Gudjonsson 3, Rasmus Jensen 2, Morten Bjørnshauge 1, Mark Strandgaard 1
Århus Håndbold: Henrik Hansen 7, Marco Botin 4, Nikolaj Veje Rasmussen 4, Rune Ohm 2, Mads Kalstrup 2 (1), Mads Kalstrup 1, Casper Larsen 1, Jannick Mazur 1
Udvisninger: GOG Håndbold 0, Århus Håndbold 1
Tilskuere: 1.467

0 kommentarer
Vis kommentarer