Skjern tabte trods vildt Møllgaard-show

De forsvarende danske mestre fra Aalborg vandt fik en spinkel sejr over vestjyderne i DM-semifinalen

Henrik Møllgaard viste stor målfarlighed mod Aalborg, men det var ikke nok for Skjern. (Arkivfoto: Claus Bonnerup)
Henrik Møllgaard viste stor målfarlighed mod Aalborg, men det var ikke nok for Skjern. (Arkivfoto: Claus Bonnerup)

Trods et imponerende målshow af Skjerns landsholdsspiller Henrik Møllgaard trak de forsvarende danske mestre fra Aalborg det mindst mulige strå med en 27-26 sejr.

12 mål af langskytten var ikke nok til en sejr. Det kan nordjyderne takke sin norske landsholdsmålmand Ole Erevik for, da denne med et halvt minut tilbage nappede et straffekast fra den tidligere Aalborg-spiller Lasse Mikkelsen, som forsøgte at loppe en uafgjort hjem til vestjyderne.

Se også: KIF-sejr trods rødt kort til Hvidt

Selv om det blev til nederlag, kunne Skjern være ganske tilfreds med resultat. Henrik Møllgaard rejste nærmest ene mand Skjern fra graven efter 11 katastrofale minutter i 1. halvleg.

Vestjyderne blev blæst af banen og var bagud med otte mål efter en lang scoringspause, som betød at stillingen skiftede fra 3-2 til gæsterne til 11-3 til hjemmeholdet.

Se også: Landin sendt ud efter stort drama

Opturen lullede nordjyderne i søvn og langsomt, men sikkert fik Skjern anført af Henrik Møllgaard ædt sig ind på hjemmeholdet og allerede ved pausen næsten kontakt, da Aalborg kun kunne gå til pausen med en føring på 14-12.

Fra midt i 2. halvleg skiftede føringen igen og igen, men takket været landsholdsspilleren Mads Mensah fik de forsvarende mestre hevet en spinkel et måls sejr hjem.

Det er formentligt ikke nok for Aalborg som i ligaens grundspil tabte med 15 mål i Skjern, så vestjyderne øjner en DM-finale efter det fornemme comeback.

Se også: LIVE SuperSøndag: Man City udnyttede Liverpools pointtab

0 kommentarer
Vis kommentarer