Kong Hans: Vi har alt at tabe

David er storfavoritter og kan stort set kun skuffe mod Østrig tirsdag aften

HERNING (Ekstra Bladet): Sejren over Makedonien var den første. Nu mangler Danmark bare syv mere, så er europamesterskab nummer tre ud af de seneste fire hjemme.

Bare…

Forude venter sandsynligvis store brag mod Spanien, Island og senere Frankrig, Kroatien og/eller Serbien.

Men først Østrig.

Nigerianere ville hente Ulrik Wilbek

På papiret ren opvarmning. En formsag mod et forholdsvis ubeskrevet blad i håndboldbogen. Jo, der er da en rutineret playmaker, et par hurtige fløje og en solid målvogter.

Men er det meget mere end en knast i EM-turneringens bræt? En fis i vinden?

Kollega: Landin er arrogant

Jeps…I hvert fald hvis man skal tro landstræner Ulrik Wilbek, der på mandagens pressemøde tog sig tid til at beskrive modstanderen som potent og stærk på mange pladser. De slog trods alt Tjekkiet med hele 10 mål.

Østrigs Robert Weber gav igen på mandagens pressemøde og spåede aldeles svære arbejdsvilkår, og kaldte Danmark storfavorit.

- Han underspiller. Selvfølgelig gør han det. Men hvad skal de gøre? De er oppe mod os, der er favoritter. Jeg ville også underspille. Du står som hold og siger, at du har alt at vinde og intet at tabe. Men de sendte altså Tyskland ud af kvalifikationen. Det var storebror, der tabte til lillebror. De har det ikke sjovt nede i Tyskland lige nu, siger Hans Lindberg til Ekstra Bladet.

Ærlig Mikkel Hansen: Jeg manglede 10-15 procent

- Østrig har alt at vinde i den kamp. Sådan ville jeg også stille det op som spiller og træner. Det giver dem mulighed for at spille med frit sind og gåpåmod, siger Lindberg.

- Har Danmark så også alt at tabe i den kamp?

- Det har vi jo så. Som favorit har man en del at tabe. Omvendt er kampen et skridt på vejen. Det er jo ikke fordi, vi ikke har noget at vinde. Det handler om den videre færd – om at få to point.

- Der er otte kampe. En er overstået.

- I mangler bare at vinde syv mere…

- Ja. Så enkelt er det i bund og grund. Og så svært er det, siger han.