Annonce:
Annonce:

Nøddesbo-ven: Sådan tackler han 'fyringen'

Der bliver ikke tudet igennem fra Jesper Nøddesbos side, bare fordi Wilbek har siet ham fra under EM. Det mener Lasse Boesen

Håndboldeksperten Lasse Boesen er gode venner med Jesper Nøddesbo. Her er det dog Boesens søn, Pelle, der der leger med Nøddesbo. (Foto: Lars Poulsen)
Håndboldeksperten Lasse Boesen er gode venner med Jesper Nøddesbo. Her er det dog Boesens søn, Pelle, der der leger med Nøddesbo. (Foto: Lars Poulsen)
Annonce:
Følg Håndbold

'Farvel Jesper Nøddesbo og goddav Anders Eggert'.

Det var måske ikke helt sådan, Ulrik Wilbek sagde i morges, da han bad stregspilleren Nøddesbo om at pille landsholdstrøjen af tørrestativet.

Nu er Nøddesbo altså ude og Eggert inde. Og selvom Nøddesbo har mulighed for at komme tilbage i turneringen på et senere tidspunkt, er det en skuffelse for ham at blive valgt fra.

Det forklarer Lasse Boesen, der under EM er håndboldekspert på TV2 sporten og gennem mange år har været landsholdskollega og klubkammerat med Nøddesbo i Kolding.

- Var det mig, var jeg sgu nok gået en tur væk fra hotellet for at sige hej til familien og tænke på noget andet.

Ekspert revser Wilbek: Det er et forkert valg

Annonce:

- Han er skuffet og irriteret, fordi han vildt gerne vil det her. Men Jesper kan klare det. Han har oplevet større nedture, som han har overlevet. Han ved, hvad det kræver på det her niveau og kan præstere igen, hvis han kommer ind, siger Boesen til Ekstra Bladet.

Boesen uddyber 'Nøddesbos nedture', som stammer fra tiden i mægtige Barcelona, hvor den lange streg har spillet siden 2007.

- Her tænker jeg på den svære tid i Barcelona. Til at starte med gik det jo ikke så godt for ham dernede, hvor han ikke fik spilletid og skulle lære meget og vænne sig til det hele. Men han overvandt problemerne, og det er der altså ikke ret mange, der kan klare i så stor en klub, siger Boesen.

Overblik: Sådan ser mellemrunderne ud

- Det er ærgerligt for ham, at han er ude af EM lige nu. Men sådan er det, og han vidste, det var en mulighed, inden han gik ombord i det her game.

Særligt én kamp må være ekstra sur for Nøddesbo at undvære under EM, mener en anden håndboldekspert. For 'Nødde' kunne godt have tænkt sig at bide serranoskine med de spanske spillere lørdage aften.

Annonce:

- Han er nok enormt ked af at gå glip af især opgøret mod Spanien. For han har jo mange spanske holdkammarater fra sin daglige gang i Barcelona, og dem kunne han have stået over for. Derfor havde han nok også set frem til at revanchere det forfærdelige nederlag fra VM-finalen, siger Jeppe Haugaard, håndboldekspert på TV3 Sport, til Ekstra Bladet.

Skråsikker kroatisk keeper: Vi er farlige

Haugaard forstår dog godt Wilbeks fravalg af Nøddesbo op til mellemrunden, hvor Spanien, Island og Ungarn venter danskerne.

- De fleste havde nok forventet, at det blev enten Bo Spellerberg eller Klaus Thomsen, der røg. Men man kan nemt komme i bekneb på bagspillerpositionen i en lang turnering. Og normalt vill man måske også nøjes med to stregspillere.

Og Haugaard hælder selv mest til Nøddesbos konkurrenter på stregen.

- Michael V. Knudsen og Rene Toft Hansen er bedre rent defensivt, hvor de kan bruges både på toer- og treerpositionen. Derfor sender Wilbek nu et signal om, at mellemrunden skal bruges til at sikre stabilitet og styrke forsvaret, hvor han vil have resourcer nok, siger Haugaard.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Danmarks dyreste husDanmarks dyreste husDanmarks dyreste husDanmarks dyreste husDanmarks dyreste hus
Annonce:

Mest læste lige nu

Ode til Hejremanden
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: