Fyret efter fremragende kamp

Casper U. Mortensen havde ikke set udskiftningen i truppen komme

Casper U. Mortensen i gang med styrketræningen. (Foto: Lars Poulsen)
Casper U. Mortensen i gang med styrketræningen. (Foto: Lars Poulsen)

Først sagde den vragede Casper U. Mortensen nej, men ombestemte sig og mødte frem til pressebriefingen forud for aftenens kamp mod Island ved EM i håndbold i Herning.

Venstrefløjen havde absolut ikke set fyringen komme.

Tværtimod.

- Efter Ungarns-kampen fortalte Ulrik Wilbek mig, at jeg havde spillet fremragende, fortæller Casper U. Mortensen.

Se også: 'Mikkel Hansen? Han er dårlig'

- Selvfølgeligt er jeg skuffet, ja utroligt skuffet, men jeg håber da at komme ind igen.

- Ulrik Wilbek har ikke udelukket muligheden.

- Réne Toft Hansen skal spares i dag, så Jesper Nøddesbo skulle ind.

Se også: Spanien advarer: Vi kan slå jer i finalen

- Det er ikke sjovt at høre, at Henrik Møllgaard skal spille venstrefløj, når jeg synes, at pladsen tilhører Anders Eggert og mig, siger Casper U. Mortensen, som er klar, hvis Ulrik Wilbek kommer på andre tanker til semifinalen.

- Jeg er klar, fordi jeg er overhovedet ikke belastet, siger Casper U. Mortensen.

0 kommentarer
Vis kommentarer