Annonce:
Annonce:

Stjerner på stribe: Så gode er Danmark og Kroatien

Ekstra Bladet vurderer de to mandskabers 16 deltagende spillere

Det bliver tæt i aften (Foto: Jens Dresling)
Det bliver tæt i aften (Foto: Jens Dresling)
Annonce:
Følg Håndbold


Historiske odds på dansk sejr over Kroatien

Danmark

NIKLAS LANDIN
Måske har Danmark ikke mødt de bedste, men førstemålmanden har reddet mere end forventet mod f. eks Kiril Lazarov og Makedonien og ikke mindst Spanien. EM's suveræne straffekast-killer.

ANDERS EGGERT
En af de mest populære spillere er nærmest blevet klappet ind i EM. Publikum elsker den finurlige straffekastskytte, der også kan score fra fløjen.

MADS MENSAH
Fik skudt sig ind mod Island, hvor han buldrede løs, som om det var Champions League, hvor han i efteråret fik et gennembrud. Dermed har Danmark fået et nyt våben.

JANNICK GREEN
Er mere end klar, hvis han skal afløse i målet. Viste mod Island, at han modsat VM i Spanien ikke kun er god til at redde straffekast. Formen er stigende.

Annonce:

BO SPELLERBERG
Afløser-rollen er en svær størrelse, og den bedste spiller i den hjemlige liga prøver at udfylde jobbet som substitut for Mikkel Hansen så godt som muligt.

MICHAEL V. KNUDSEN
Stemmen lyder fortsat, som om han har tømt et askebæger. Som altid har veteranen sikret sig et usædvanligt minde fra en slutrunde.

THOMAS MOGENSEN
Motoren, der er vendt tilbage, er ved at være smurt og hakker ikke som i begyndelsen af EM. Han er en kampvogn, som er svær at stoppe. Samtidig har han et hurtigt skud.

KASPER SØNDERGAARD
Den undervurderede venstrehåndsskytte har før spillet en stor kamp mod netop Kroatien, hvis forsvar indbyder til gennembrud fra den akavede spiller.

MIKKEL HANSEN
Holdt fri mod Island, så han burde kunne hive en stor kamp ud af ærmet. Modsat VM i Spanien og til dels EM i Serbien er han i et fantastisk spillehumør.

HANS LINDBERG
Målmaskinen fra Hamburg har indtil videre skuffet og ikke scoret så mange mål som i Tyskland. Han er langt bagud med sin målkvote, men er undskyldt af alt få afleveringer.

Annonce:

KLAUS THOMSEN
Debutanten, der i ligaen er mere kendt for udvisninger end mål, har til EM repareret kraftigt på sit image. Indtil videre en flot debut.

RÉNE TOFT HANSEN
Er i løbet af det seneste halve år vokset op blandt verdens bedste i jobbet som forsvarschef. Samtidig den foretrukne på stregen for at begrænse trafik ind og ud i forsvaret.

HENRIK MØLLGAARD
Efter en lidt falmende start er en af håndboldligaens allerbedste ved at finde sin rolle. Ikke så målfarlig som i fjor til VM og heller ikke så markant i kontrafasen som tidligere set.

LASSE SVAN HANSEN
Firmaets mand har fået mere spilletid, end han er vant til. Kommet ind i hver eneste kamp i 2. halvleg og ofte overgået førstevalget Hans Lindberg.

JESPER NØDDESBO
Efter at have været stemt ud er det lokale islæt med en af sportens mest eksklusive adresser, Barcelona, tilbage på banen med masser af skru i skuddene.

Annonce:

MADS CHRISTIANSEN
Efter et flot efterår var han umulig at komme udenom til EM, hvor han har holdt niveau. Solid i forsvaret og scorer meget mere end ved tidligere slutrunder.

ULRIK WILBEK
Har været dygtig til at få alle mand i spil, og ingen er ved at løbe tør for strøm. Nu ved han også, hvad den enkelte spiller kan bidrage med i de afgørende kampe.

Historiske odds på dansk sejr over Kroatien

Kroatien

MIRKO ALILOVIC
Målmanden, som er mindst lige så ombejlet som Niklas Landin, mangler nogle redninger efter en ikke alt for vellykket kamp mod Polen. Samme højde som danskeren, men ti kilo tungere.

IVAN CUPIC
Har skuffet lidt under EM og ikke været så dominerende som tidligere. Har også brændt flere straffekast end tidligere, så det har indtil videre ikke været hans turnering.

VENIO LOSERT
Den dobbelte OL-guldvinder, der i sidste sæson opholdt sig nogle måneder i KIF Kolding København, har fået godt en halv times spil uden videre succes.

Annonce:

DOMAGOJ DUVNJAK
Står og falder med ham. Han er Kroatien, som Mikkel Hansen tidligere var Danmark. En fantastisk spiller, der kan det hele og mere til. Forståeligt at Kiel har snuppet ham til næste sæson.

ZELJKO MUSA
En kæmpe klods i midterblokken på 114 kg, som kun bruges i den ende af banen, fordi han bytter med Vori.

DRAGO VUKOVIC
Har næsten ikke spillet under EM, selv om afbuddet fra Hamburgs Blazenko Lackovic skulle give mere spilletid til den erfarne langskytte.

JAKOV GOJUN
En ny hård negl som Lars Jørgensen, der virkelig har sin spidskompetence i midterblokken. Går ikke af vejen for en god infight med stregen.

IVAN NINCEVIC
Veteranen har endnu ikke fået sved på panden. Det er blevet til 40 minutter i seks kampe, fordi Strlek har været suveræn på venstrefløjen.

IVAN SLISKOVIC
Playmakeren, der er stand-in for Duvnjak, har fået endnu mindre spilletid. Han har kun været med i to kampe.

ZLATKO HORVAT
Har spillet overraskende meget under EM med succes og er delt topscorer takket været sine evner som straffekastskytte med foreløbigt ni mål på ti forsøg.

Annonce:

IGOR VORI
Den store streg er gået et gear ned og scorer ikke så mange mål som tidligere. Er ikke længere en fast del af forsvaret. Stadigvæk en kolos, som er svær at flytte.

DAMIR BICANIC
Har spillet nogle gode kampe undervejs i EM, men venstre back er Kroatiens ømme punkt efter frafaldet af den mangeårige mand på pladsen, Blazenko Lackovic.

MARKO KOPLJAR
Luften har det med forholdsvis hurtigt at forsvinde ud af det lange hyl på 2,10 meter, der slår til i kampens indledning med flotte mål, inden han begynder at gøre de andre gode.

MANUEL STRLEK
Den hurtige fløj er kroaternes virkelige topscorer med 24 rene mål. Han er første mand fremme, når Alilovic har reddet og sendt et udkast af sted.

DENIS BUNTIC Ny i forhold til VM-semifinalen i fjor, men en gammel kending, som tidligere har voldt Danmark problemer. Venstrehånden er havnet i skyggen af Kopljar.

JOSIP VALCIC
Spilleren med det velkendte kroatiske håndboldnavn dækker næsten kun op. Det er forbudt for ham at tage del i angrebsspillet.

Annonce:

SLAVKO GOLUZA
En træner, som sjældent bruger mere end ni spillere i en kamp. Det gør ham ikke populær, men indtil nu har han overlevet diverse angreb, også selv om uroen har handlet om bl.a. Ivano Balic.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

De er åbenbart i fuldstændig chok - udmærket
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: