HERNING (Ekstra Bladet): Havde det nu været en vigtig kamp, så havde Spanien taget sig lidt mere sammen. Hvis nu Spanien havde haft lidt mere behov for en sejr, så ville man have skruet op for tempoet.
Nogenlunde sådan lød dommen fra spanske Gedeon Guardiola efter den danske sejr på 31-28 i Boxen i Herning lørdag aften.
- Det var vigtigere for Danmark at vinde denne kamp, og hvis det bliver til en finale, så vil vi være mere motiverede og mere klar. Så hvis det kommer til en finale, vil det blive anderledes, sagde han til Ekstra Bladet efter kampen.
Det stemte godt overens med, hvad KIF Kolding København-fløjen Albert Rocas sagde inden kampen
Tæt på verdensklasse: Så godt spillede danskerne- Vi siger, det er en vigtig kamp - men ikke den vigtigste. Selv om vi taber, har vi stadig to kampe mod Østrig og Makedonien til at kvalificere sig til semifinalerne. Det ligger stadig i vore egne hænder, sagde den spanske højrefløj.
For dansk side var det et spørgsmål om hævn, mens det fra spansk side mere var et spørgsmål om at klare sig igennem uden at bruge for mange kræfter. Der blev flittigt skiftet ud mellem spillerne af den spanske landstræner Manoel Cadenas. For Spanien ved godt, at de selv kan afgøre det i de næste par kampe.
Og skulle de få lov at slippe gennem nåleøjet og evt. møde Danmark i en finale, så er de klar, mener Guardiola, som dog lige skulle spores ind på, at de stadig kunne være med til at stoppe det danske EM-tog.
Hvem kan stoppe Danmark?
- Frankrig, Kroatien.
Vraget Nøddesbo jubler: Det var fedt!Ikke Jer?
- Jo! Næste gang. Vi håber, der bliver en næste gang. Vi ved, hvad vi gjorde dårligt i dag, og det vil vi gøre bedre næste gang, og så kan vi vinde.
Fik Danmark hævn?
- Det synes jeg. Spillerne fik måske ikke, men for publikum var det hævn. Det er meget normalt på hjemmebane, at publikum tager deres hævn, lød dommen fra Rhein Neckar Löwen-spilleren, der også havde ros til overs for sin holdkammerat i det danske mål.
- Målmanden var den helt store forskel i dag. Og vores skud udefra var for dårlige til at kunne passere Landin.
Danmark møder mandag Ungarn, mens Spanien skal møde Østrig.