KIF skuffede fælt

KIF Kolding København skuffede og tabte stort på udebane til Tatran Presov fra Slovakiet i EHF Cup'en

Kasper Hvidt og co. skuffede fælt i den sidste gruppekamp i EHF Cup'en. (Arkivfoto: Ernst van Norde)
Kasper Hvidt og co. skuffede fælt i den sidste gruppekamp i EHF Cup'en. (Arkivfoto: Ernst van Norde)

Det endte med endnu et skuffende nederlag til KIF Kolding København i EHF Cup'ens gruppespil, da det danske håndboldhold lørdag tabte 22-29 til Tatran Presov.

Undertippede Tatran Presov vandt kampen i overlegen stil, og allerede ved pausen var slovakkerne foran med 18-13.

Læs også:

Se også: Ren dansk semifinale i Europa Cup

Det var anden kamp i træk, at KIF Kolding København tabte til et hold, som ikke havde det store at spille for ud over æren.

I sidste weekend tabte KIF Kolding København på hjemmebane til ukrainerne Zaporozhye, som lå sidst i gruppen.

De to seneste nederlag i gruppen betyder, at KIF Kolding København ikke længere selv kan afgøre, om holdet går videre i turneringen.

Læs også:

Se også: Pinlig blamage af KIF

Det bliver først endeligt afgjort søndag, når de øvrige grupper er afgjort, fordi det ikke er sikkert, at KIF Kolding går videre som nummer to i gruppen.

Tidligere lørdag vandt den tyske storklub Rhein-Neckar Löwen 29-25 på udebane over ukrainske Zaporozhye. Tyskerne gik dermed videre som suveræn etter i gruppen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere