KIF i nyt økonomisk uvejr

Håndboldklubben KIF Kolding København kan ikke betale sine regninger - skylder mere end 200.000 kroner til andre firmaer under Kolding Idræts Forening

Det er med at have paraderne højt i KIF Kolding København. For betaler firmaet bag klubben ikke sin interne gæld i Kolding Idræts Forening kan det få 'alvorlige konsekvenser', oplyses det. (Foto: Lars Poulsen)
Det er med at have paraderne højt i KIF Kolding København. For betaler firmaet bag klubben ikke sin interne gæld i Kolding Idræts Forening kan det få 'alvorlige konsekvenser', oplyses det. (Foto: Lars Poulsen)

Gælden vokser i firmaet bag håndboldklubben KIF Kolding København.

KIF Håndbold Elite A/S, som selskabet hedder, har de seneste to år fået eftergivet gæld på mere end to millioner kroner af Hovedforeningen i Kolding Idræts Forening, og nu er den gal igen. Det skriver Jyllands-Posten.

Læs også:

Se også: Lasse Boesen: Det her var knaldvigtigt

Avisen skriver, at håndboldklubben skylder mere end 200.000 kroner i husleje og kantineindkøb til KIF Drift, der som navnet antyder står for driften af Koldinghallerne.

- Kolding Håndbold Elite A/S overholder ikke indgåede aftaler og er konstant i restance med sine betalinger, skrev Hovedforeningens formand Jørgen Lildballe blandt andet i et længere brev til bestyrelsesmedlemmer i flere af selskaberne under idrætsforeningen.

At der er krig på drengen illustreres af, at direktør i KHE, Jens Boesen, for godt en uge siden overfusede Per Bertelsen, der er direktør i KIF Drift - formentlig udsprunget af de økonomiske problemer.

Læs også:

Se også: KIF kunne uden Krogh'en

Det betyder, at Jens Boesen ikke længere må må vise sig på KIF Drifts kontor eller tage kontakt til medarbejdere i det firma eller KIF Cafeteriaer.

Det er nu blevet indskærpet, at KHE skal betale til tiden, og at alle bestillinger over 5000 kroner skal betales forud. Det har KHE fået indtil fredag kl. 12 til at svare på, men efterlever de ikke de krav, 'vil det få alvorlige konsekvenser', skriver Jørgen Lildballe, der dog ikke vil uddybe, hvad der ligger i det.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere