Forrygende comeback af BSV

Rasmus Lauge var ustyrlig i slutfasen af Champions League-opgøret mod favoritterne fra Gorenje Velenje

Rasmus Lauge spillede en stor kamp, da BSV besejrede Gorenje Velenje. (Arkivfoto: Anders Brohus)
Rasmus Lauge spillede en stor kamp, da BSV besejrede Gorenje Velenje. (Arkivfoto: Anders Brohus)

Bjerringbro-Silkeborgs håndboldherrer havde reelt kun æren at spille for, da midtjyderne søndag på hjemmebane slog Gorenje Velenje fra Slovenien med 27-26 efter et forrygende comeback i Champions League.

Carsten Albrektsens mandskab blev allerede klar til turneringens 1/8-finaler, da Vive Kielce lørdag slog Chambery.

De slovenske gæster så længe ud til at køre en sikker sejr hjem i Silkeborg, men med godt otte minutter tilbage af opgøret fik Rasmus Lauge udlignet til 22-22. Og så var der ellers lagt op til en spændende afslutning, hvor Lauge kom til at spille en central rolle.

Læs også:

Se også: CL-triumf for BSV - uden at spille

Efter en slovensk scoring fik playmakeren endnu en gang banket bolden i mål til 23-23, og kort efter kunne Henrik Toft Hansen bringe BSV foran med 24-23.

Lauge fik også scoret til 25-24, og med en flot underhåndsscoring gjorde landsholdsspilleren det også til 26-24.

De slovenske favoritter udnyttede en dansk udvisning til at få udlignet til 26-26, men Rasmus Lauge var nu skudt varm, og i de sidste sekunder rev han sig fri på venstre fløj og hamrede bolden i mål.

Til trods for sejren og uanset udfaldet af næste uges kamp på udebane mod HC Metalurg, så står det klart, at BSV slutter gruppespillet på fjerdepladsen. Dermed venter der hård modstand, når midtjyderne skal møde en gruppe-etter i 1/8-finalerne.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere