KIF imponerede med kæmpesejr

KIF-mandskabet vandt med hele 20 mål over hæderkronet slovakisk mandskab

Bo Spellerberg holdt sig tilbage i kampen mod Tatran Presov. (Foto: Anders Brohus)
Bo Spellerberg holdt sig tilbage i kampen mod Tatran Presov. (Foto: Anders Brohus)

AG København er stendød, men Danmark har på ruinerne af det kuldsejlede fantasiprojekt fået et nyt europæisk storhold.

KIF Kolding København sprang søndag ud som et seriøst bud på at vinde den nykonstruerede EHF Cup med en imponerende 20-måls-sejr på 37-17 (17-8) over slovakiske Tatran Presov.

2775 tilskuere var vidner til, hvordan hele Danmarks håndboldhold rundbarberede det hæderkronede slovakiske mandskab, som igennem årene har voldt mange andre hold store problemer.

Læs også:

Se også: Stor dansk triumf i Europa Cup

Senest i sidste weekend, da Rhein-Neckar Löwen med Niklas Landin kun vandt med et mål i Presov i EHF Cup-gruppespillet.

Sejren, der på grund af størrelsen kan blive dobbelt værd ved evt. pointlighed, var den største sejr i nyere tid i Koldings lange europæiske historie.

Hjemmeholdet imponerede endda på en dag, hvor stjerner som Kim Andersson, Lasse Boesen og Bo Spellerberg holdt sig i baggrunden og lod andre komme til fadet.

Læs også:

Se også: KIF-triumf i Ukraine

Stregspiller Rasmus Jensen boltrede sig som en ål i mudderet, mens Kasper Irming viste spil af så høj klasse, at man fortsat kan tro på ham som landsholdsspiller.

Selv om KIF Kolding København manglede Joachim Boldsen i forsvaret, dækkede de andre fantastisk op i samtlige 60 minuttter, hvor Europas måske højeste spiller, den 2,15 m høje lette Dainis Kristopans, kun fik lov at føre sig frem i få minutter.

Med sejren er der lagt op til et brag af en kamp, når Rhein-Neckar Löwen på søndag kommer til Brøndbyhallen til, hvad der ligner den første af to kampe om gruppesejren.

Lørdag hentede Rhein-Neckar Löwen ligeledes den anden sejr, da de vandt 35-22 over Motor Zaporozhye.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere