Tvis gik målamok i topkamp

Der var masser af mål i Team Tvis Holstebros 39-34-sejr over Team Esbjerg på udebane i kvindeligaen

Stregspiller Mette Gravholt blev Tvis-topscorer med syv mål. (Arkivfoto: Lars Poulsen)
Stregspiller Mette Gravholt blev Tvis-topscorer med syv mål. (Arkivfoto: Lars Poulsen)

Tilskuerne i Blue Water Dokken i Esbjerg fik masser af mål for entrépengene lørdag eftermiddag, da Team Esbjerg tog imod Team Tvis Holstebro. Hele 73 af slagsen blev det til i gæsternes 39-34-sejr.

Team Tvis Holstebro afgjorde reelt kampen i første halvleg, som blev vundet 21-14. I anden halvleg spillede værterne sig lidt tættere på, men fik altså ikke lukket hullet.

Lotte Grigel var som altid målfarlig for hjemmeholdet og stod for hele 11 scoringer. Målene var lidt bedre fordelt hos gæsterne, hvor Mette Gravholt og Ann Grete Nørgaard lavede syv mål hver.

Team Tvis har vundet sine seks seneste kampe i ligaen, hvor det blandt andet også er blevet til sejre over Viborg og Randers HK.

Læs også:

Se også: Flot skalp til Tvis: Sendte mestrene ud

Det kontrastærke hold er desuden med afstand det mest scorende hold i ligaen med 543 mål. Det svarer til et snit på næsten 32 per kamp.

Holstebro-mandskabet ligger nummer tre i tabellen med 26 point. Viborg HK, der besejrede Skive med hele 34-21, har på andenpladsen 27 point, mens FC Midtjylland fører suverænt med 31 point og en kamp i baghånden.

I den anden ende af ligaen overlod Sønderjyske sidstepladsen til HC Odense efter at have vundet et tæt bundopgør med 23-22.

Hollandske Estavana Polman, der næste år skal spille for Team Esbjerg, tilbageerobrede førstepladsen på topscorerlisten med fem mål på dagen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere