DHF: Vi rører ikke ved Lars

Umiddelbart ingen matchfixing-sag mod Lars Rasmussen - det er en bagatel, mener DHF

Hvis en spiller som Lars Rasmussen i dag havde spillet på sin egen kamp, var der formentlig blevet oprettet en sag, meddeler DHF. (Foto: Ernst van Norde)
Hvis en spiller som Lars Rasmussen i dag havde spillet på sin egen kamp, var der formentlig blevet oprettet en sag, meddeler DHF. (Foto: Ernst van Norde)

Det får ikke umiddelbart blodet i kog i Dansk Håndbold Forbund, at den tidligere håndboldspiller Lars Rasmussen i tv-programmet Håndboldebatten i aftes indrømmede, at han i sin aktive karriere tilbage i 2009 spillede penge på, at hans eget hold ville vinde en kamp.

- Det er sådan, at det kun er vores disciplinærudvalg, der af egen kraft kan åbne en sag.

- Jeg kender ikke detaljerne i denne sag, så jeg skal ikke kunne sige det, men jeg kan ikke forestille mig, at det er noget, Disciplinærudvalget vil tage op, siger forbundets næstformand Carsten Grønmann Larsen, der også repræsenterer DHF i det matchfixing-arbejde, der foregår under Kulturministeriet.

Læs også:

Se også: Håndboldspiller erkender ulovligt spil

Han påpeger dog, at matchfixing generelt er et emne, der bliver set på med stor alvor.

- Det er et emne, der er kommet meget op. I dag er der ingen, der er i tvivl om, at man ikke må spille på egne kampe. Så i dag ville der selv sagt blive startet en sag, siger han.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere