KIF-træner: Vi blev testet på fysik

KIF Kolding København fik en god start på det nye gruppespil i EHF Cup'en

KIF Kolding København fik en god start på det nye gruppespil i EHF Cup'en, da Peter Bredsdorff-Larsens mandskab på udebane vandt 24-21 over ukrainske Motor Zaporozhye.

- Det er en kamp, hvor vi kan sige, at vi kom godt i gang. De kom med en enorm fysik, og vi blev virkelig testet på vores fysik, så det er dejligt at kunne gå derfra med en fornemmelse af, at de havde svært ved at score mod os, siger KIF-træneren til ekstrabladet.dk.

Forsvaret stod glimrende, men i den anden ende af banen blev fraværet af sygdomsramte Kasper Irming mærkbart, da ukrainerne mandsopdækkede KIF-storskytten Kim Andersson, og højresiden var yderligere ramt af, at fløjen Simon Jensen spillede med en skade.

Læs også:

Se også: KIF-triumf i Ukraine

- Det svækkede os en smule. Men efter en lidt tøvende start kom vi ind i et fornuftigt flow i forhold til at score mål. Jeg er meget tilfreds med mange ting. Kampen i dag bekræfter, at vi ikke har problemer i den ene ende af banen, men vi skal arbejde videre med vores angrebsspil. Og vi fandt trods alt nogle løsninger, siger Peter Bredsdorff-Larsen.

KIF er udover Motor Zaporozhye i gruppe med Niklas Landins tyske klub Rhein-Neckar Löwen og næste gruppemodstander, slovakiske Tatran Presov.

- Det er en rigtig spændende pulje med nogle dybt professionelle hold, som vi har stor respekt for, og Zaporozhye skal nok få point, siger Peter Bredsdorff-Larsen til ekstrabladet.dk.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere