Eggert: Det var ikke pinligt

Det var stadig en stor oplevelse for venstrefløjen at få lov at spille VM-finale

Mikkel Hansen og Anders Eggert har svært ved at tro på, hvad de ser inde på banen. (Foto: Lars Poulsen)
Mikkel Hansen og Anders Eggert har svært ved at tro på, hvad de ser inde på banen. (Foto: Lars Poulsen)

BARCELONA (ekstrabladet.dk): Pinligt var et ord, der gik igen hos flere spillere efter 19-35-ydmygelsen til Spanien i søndagens VM-finale. Men det ord ville Anders Eggert ikke bruge.

- Der er blevet smidt ’pinligt’ på banen fra nogen - men det synes jeg ikke, det var. Det havde været pinligt, hvis vi havde givet op ved minus fire i første halvleg eller havde ladet os løbe hen over. Jeg synes, vi gjorde alt, hvad vi kunne. Vi var bare ikke dygtige nok. Spanierne var dygtige, og alting kiksede for os.

Læs også:

Se også: Målløs kommentator: Det værste nogensinde

- Ingen ramte dagen, kollektivet ramte ikke dagen. Alt gik galt, men at ende med at tabe med 16 er selvfølgelig ikke ok, lød det fra Eggert til ekstrabladet.dk.

Han erkender, at det er noget af det værste, han har oplevet i håndbold - men ikke i det hele taget.

Læs også:

Se også: Nøddesbo: Der venter en kæmpe opgave

- Det er forkert at snakke om, at det værste, jeg har prøvet, er at spille en VM-finale. Vi havde glædet os helt vanvittigt. Selvfølgelig er det en træls fornemmelse, vi står med, men man skal også føle sig privilegeret over, at man får lov at spille en VM-finale. Jeg fik sunget nationalsang, der var 16.000 tilskuere, og det var en kæmpe oplevelse.

Læs også:

Se også: Vi blev ydmyget og massakreret

- At man så bliver udstillet på den måde er selvfølgelig megairriterende og frustrerende, og vel også noget af det værste, man kan opleve som håndboldspiller - og så samtidig skuffe både sig selv og dem, der kigger med, på et tidspunkt, hvor så mange kigger med, hvor der er så store forventninger til en, og det hele er kørt op i en spids.

- Men vi bliver nødt til at fokusere på, at vi har spillet en fin turnering, at vi nåede finalen, og at det er en oplevelse, man kan tage med, siger Anders Eggert.

[[[[[

VM-FINALER GENNEM TIDERNE

1954 Sverige-Vesttyskland 17-14
1958 Sverige-Tjekkoslovakiet22-12
1961 Rumænien-Tjekkoslovakiet 9-8
1964 Rumænien-Sverige 25-22
1967 Tjekkoslovakiet-Danmark 14-11
1970 Rumænien-Østtyskland 13-12
1974 Rumænien-Østtyskland 14-12
1978 Vesttyskland-Sovjetunionen 20-19
1982 Sovjetunionen-Jugoslavien 30-27
1986 Jugoslavien-Ungarn 24-22
1990 Sverige-Sovjetunionen 27-23
1993 Rusland-Frankrig 28-19
1995 Frankrig-Kroatien 23-19
1997 Rusland-Sverige 23-21
1999 Sverige-Rusland 25-24
2001 Frankrig-Sverige 28-25
2003 Kroatien-Tyskland 34-31
2005 Spanien-Kroatien 40-34
2007 Tyskland-Polen 29-24
2009 Frankrig-Kroatien 24-19
2011 Frankrig-Danmark 37-35
2013 Spanien-Danmark 35-19

]]]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer