Hvidt om KIF-kritik: De vil sværte os til

Kasper Hvidt giver ikke meget for kritikken af KIF Kolding København. Det handler om sponsorkroner, mener han

Kritikken af KIF Kolding Københavns træningsprogram preller af på Kasper Hvidt. (Foto: Lars Poulsen)
Kritikken af KIF Kolding Københavns træningsprogram preller af på Kasper Hvidt. (Foto: Lars Poulsen)

Den tidligere landsholdsmålmand Kasper Hvidt mener, at det er ubegrundet, når han og holdkammeraterne i KIF Kolding København bliver kaldt uprofessionelle af ligakonkurrenterne

Hvidt kan slet ikke genkende, at KIF'erne skulle træne mindre end nødvendigt for at spille tophåndbold.

- Vi træner faktisk mere, end vi gjorde i AG København, siger han til sporten.tv2.dk.

Kritikken af KIF Kolding København er fremført af trænerne Carsten Albrektsen og Nikolaj Jacobsen fra henholdsvis Bjerringbro-Silkeborg og Aalborg Håndbold.

De mener ikke, at det er seriøst nok, når det jysk-københavnske hold kun har to ugentlige fællestræninger.

Men Kasper Hvidt forklarer, at holdet træner to gange to timer og et kvarter om ugen mod fire gange fem kvarter i AG-tiden. Trækker man opvarmningen fra, er det en forøgelse. Samtidig træner spillerne også individuelt.

Målmanden mener, at kritikken handler om noget helt andet.

- Det, de forsøger, er at sværte vores produkt til, fordi vi er ved at stjæle nogle af deres sponsorer, siger han.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen