Green reddede Danmark fra afklapsning

Jannick Green ligner et sikkert valg i EM-truppen efter storspil, da det danske landshold tabte til Norge

Jannick Green imponerede mod Norge, men kunne ikke forhindre dansk nederlag. Her ses keeperen i aktion under opgøret mod Kroatien, der fik en anderledes lykkelig afslutning. (Foto: René Schütze)
Jannick Green imponerede mod Norge, men kunne ikke forhindre dansk nederlag. Her ses keeperen i aktion under opgøret mod Kroatien, der fik en anderledes lykkelig afslutning. (Foto: René Schütze)

Norge-Danmark 32-26 (14-17)

43 minutter var, hvad den sidste indkaldte målmand, Jannick Green fra Bjerringbro Silkeborg, skulle bruge for at komme i førertrøjen til at blive udvalgt som den anden EM-målmand.

VM-målmanden, der fik sæsonstarten spoleret af en brækket finger, leverede redninger i verdensklasse og tog undervejs også et straffekast.

Se også: Lauge frygter EM-afbud

BSV-keeperen stod længe med en redningsprocent på over 50, inden et alt for afslappet dansk forsvar svigtede ham, så procenten faldt, da Marcus Cleverly skulle have en sidste chance. Det varede kun kort.

Efter fem mål på fem skud kom Jannick Green tilbage og startede, hvor han slap. Desværre for Green var resten af det danske hold gået ned i kadence, så nordmændene fik i flere tilfælde fat i riposterne.

Samtidigt blev der heller ikke løbet hjem, så den tredje og sidste kamp i Golden League endte med ydmygende nederlag.

Se også: Lauges EM-skæbne afgøres mandag

Alligevel blev Jannick Green dagens dansker, og selv om veteranen Søren Rasmussen stod sit livs landskamp mod Kroatien, må keeperen fra BSV blive Ulrik Wilbeks foretrukne ved siden af anfører Niklas Landin.

Mens Norge tør tro på succes i EM’s dynamitgruppe med verdensmestrene Spanien, Ungarn og Island, fik det danske hold et rap over fingrene efter to flotte sejre mod Frankrigs OL guldvindere og Kroatiens VM bronzevindere.

Se også: Skader sender Wilbek på spillerjagt

Kampen bar tydeligt præg af, at det danske hold kun havde æren at spille for, da sejren i den første udgave af Golden League var hjemme allerede lørdag efter den knebne sejr over Kroatien.

Det var sidste chance for landstræneren til at se sine udvalgte spillere an, inden EM-udtagelsen mandag, 2. december.

Så et par af spørgsmålstegnene, Bo Spellerberg og Kasper Nielsen, fik chancen fra start, og ikke mindst KIF Kolding København-veteranen sled for at komme længere ind i varmen.

Se også: Ny dansk sejr - med bitter bismag

Det hele endte med at falde til jorden i en 2. halvleg, som var under al kritik, hvor de fleste havde travlt med at undgå skader. Og den slags gør man ikke ustraffet mod et godt fightende norsk hold.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere