TV: Håndbold-smask for alle pengene

René Toft Hansen klaskede en modstander ned, og hans målmand blev skudt i hovedet, da THW Kiel besejrede Dunkerque 29-21 i Champions League

René Toft Hansen tog lidt for hårdt fat og så rødt, da Kiel slog Dunkerque i Champions League. (Foto: Per Rasmussen)
René Toft Hansen tog lidt for hårdt fat og så rødt, da Kiel slog Dunkerque i Champions League. (Foto: Per Rasmussen)

Der blev ikke fuld spilletid for René Toft Hansen, da hans klub THW Kiel tog til franske dunkerque i Champions League. Kiel vandt kampen 29-21 (19-13), men den danske landsholdsstreg måtte med knap 12 minutter igen permanent tage plads på udskiftningsbænken.

Her stoppede han nemlig lidt for effektivt hjemmeholdets Théophile Causse, der fik den solide danske næve lige i hovedet.

Se også: Jacobsen bliver træner i tysk topklub

Der blev dog udlignet på kontoen for røde kort minuttet efter.

Se også: Er du Danmarks største Mikkel Hansen-fan?

Her valgte hjemmeholdets Guillaume Joli nemlig at tyre et straffekast direkte i hovedet på Kiels svenske keeper Johan Sjöstrand.

Det er et klart no-go i håndbold - derfor var der marchordre til Joli, der heller ikke var synderligt populær hos Sjöstrand.

Se også: KIF Kolding København leverede sensation

Med resultatet er tre klubber sikre på at gå videre fra gruppespillet i Gruppe B. Kiel har som KIF Kolding København og Vive Targi Kielce otte point og kan ikke hentes af de øvrige hold.

Den sidste adgangsgivende plads indehaves af Orlen Wisla Plock, der i sin sidste kamp møder Porto Vitalis, der med en sejr kan gå forbi polakkerne.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere