Wilbek klappet ud af hallen

- Jeg er ikke god til sådan noget, siger den afgående landstræner efter Horsens-hyldest

Ulrik Wilbek blev klappet fra banen ved Danmarks første kamp i Golden League. (Foto: Ernst van Norde)
Ulrik Wilbek blev klappet fra banen ved Danmarks første kamp i Golden League. (Foto: Ernst van Norde)

Godt 3.100 stod op og klappede taktfast, da Danmark havde vundet 31-25 over Slovenien i Golden League.

Men hyldesten i Horsens var nu primært rettet mod Ulrik Wilbek.

Han ”spillede” sin 392. og tredjesidste landskamp, og publikum fedtede ikke med kvittering for bl.a. 13 medaljesæt til dansk håndbold i Wilbek-regi.

Se også: Wilbek indledte sit farvel med triumf

- Jeg troede først, det var på søndag i Århus, jeg skulle tage afsked. Men det er da fair nok, at tilskuerne i Horsens reagerede på den måde. Jeg er bare ikke ret god til sådan noget, bemærkede Wilbek efter den forholdsvis ulige kamp, hvor danskerne konstant havde fuld kontrol med veloplagte Mikkel Hansen som den mest fremtrædende på rollelisten.

Ulrik Wilbek:

- Jeg er først og fremmest godt tilfreds med, at der var stor koncentration over hele linjen i næsten alle 60 minutter.

- Det er tegn på stabilitet, at disse spillere går efter at vinde hver gang.

Se også: Fransk sejr i Golden League

Hans næstsidste landskamp er mod Norge fredag i Aalborg.

Hvorefter en gylden epoke med start helt tilbage i 1991 slutter søndag mod Frankrigs europamestre.

0 kommentarer
Vis kommentarer