Verdensstjerne: Vi kunne ikke give sejren til Wilbek

Nikola Karabatic anerkender Ulrik Wilbeks store betydning for dansk håndbold

Nikola Karabatic har stor respekt for Ulrik Wilbek - men ligefrem at forære ham sejren i afskedskampen ville han dog ikke. (Foto: Claus Bonnerup)
Nikola Karabatic har stor respekt for Ulrik Wilbek - men ligefrem at forære ham sejren i afskedskampen ville han dog ikke. (Foto: Claus Bonnerup)

AARHUS (Ekstra Bladet): Dér stod han. Sammen med Jérôme Fernandez. Under hvælvingerne i den århusianske NRGi Arena.

To håndboldspillere i gigantklassen.

Dog med Nikola Karabatic som den største.

Se også: Wilbek: Nu vil jeg slappe lidt af

Han har papir på at være klodens bedste spiller i flere sæsoner.

Barcelona-kæmpen holdt sig dog relativt pænt tilbage, da Frankrig nedlagde de rød-hvide håndbolddrenge i Golden League. Akkurat som det skete til VM og EM i henholdsvis 2011 og 2014.

Se også: Wilbeks vilde weekend

Karabatic glædede sig naturligvis over endnu en sejr over de rød-hvide. Men samtidig deltog han gerne i den voldsomme hyldest af Ulrik Wilbek.

- Jeg har været i Danmark mange gange, og det er altid en stor glæde at opleve mange tilskuere med stort engagement.

- Wilbek har, som jeg forstår det, stor ære af den gode håndboldkultur i jeres land. Men give ham sejren i afskedsgave, kunne vi ikke, selv om også publikum på en måde havde fortjent det.

- Også i denne kamp mener jeg, at vi var bedre, siger Nikola Karabatic til Ekstra Bladet.

0 kommentarer
Vis kommentarer