Hans Lindberg satser på at blive i Hamburg

HSV Handball er i økonomiske problemer, og Hans Lindberg er lidt usikker på, hvad der skal ske i fremtiden.

(Foto: Lars Poulsen)
(Foto: Lars Poulsen)

Hans Lindberg har været en af HSV Handballs bærende kræfter i de seneste mange sæsoner. Men det er ikke sikkert, at den danske landsholdsspiller bliver i Hamburg i de kommende sæsoner.

- Det er svært at sige. Jeg har tre år tilbage af min kontrakt. Men med de økonomiske problemer, der har været i klubben, så ved man aldrig, hvad der sker.

- Jeg er fortrøstningsfuld i forhold til, at der er et hold til næste år også, og at jeg har en kontrakt, der gælder, siger Lindberg.

Den rutinerede fløjspiller peger på, at andre store håndboldklubber i Europa lige pludselig har måttet neddrosle kraftigt eller dreje nøglen om. Og HSV er en af de klubber, som har en trængt økonomi i den tyske Bundesliga.

- Tingene kan gå stærkt i sådan en verden. Det så man sidste år, hvor Atlético Madrid lige pludselig stod i august og meldte sig konkurs. Det, satser jeg ikke på, sker hos os. Men tingene kan gå stærkt.

- Lige nu har jeg tre sæsoner mere i Hamburg, som jeg kan forholde mig til. Og så må vi se, hvad der sker til den tid, siger Lindberg.

HSV vandt sidste sæson Champions League, men røg i denne sæson skuffende ud i 1/8-finalen.

- Vi ser os selv som et hold, som skal være i toppen af Europa. Det var vi sidste år, men lige nu er der en fase, hvor klubben prøver at finde fodfæste efter nogle økonomiske problemer og lidt tumult.

- Det kommer nok til at tage længere tid end kun i denne sæson at rette op på, vurderer Lindberg.

I den hjemlige liga er HSV nummer fire og får svært ved at vinde mesterskabet.

- Generelt er Hamburg ikke en klub, som er sat i verden for at være tilfreds med at ligge nummer fire i Tyskland og ryge ud i 1/8-finalen i Champions League.

- Så det har været et hårdt slag. Ikke kun for klubben, men også for os spillere, siger han.

Resultater fra femte spillerunde i herrernes slutspil:

Pulje 1:

KIF Kolding-Bjerringbro/Silkeborg 32-22 (17-10)
KIF Kolding: Lukas Karlsson 5, Torsten Laen 5, Lasse Andersson 5, Bo Spellerberg 5, Stefan Hundstrup 4, Cyril Viudes 2, Simon Edelberg Jensen 2, Albert Rocas 2, Boris Schnuchel 1, Joachim Boldsen 1
BSV: Mads Øris Nielsen 5, Rasmus Nielsen 5, Kristian Kjelling 5 (1), Casper U. Mortensen 3, Kari Kristjan Kristjansson 2, Nikolaj Øris Nielsen 1, Mads Christiansen 1.
Udvisninger: KIF Kolding 2, BSV 1
Tilskuere: 4.041

Aalborg Håndbold-SønderjyskE 23-15 (11-6)
Aalborg Håndbold: Johan Jakobsson 6, Morten Slundt 5, Håvard Tvedten 4 (3), Nicolai Nygaard Pedersen 2, Jacob Bagersted 2, Mads Mensah Larsen 2, Nicklas Barud 2
SønderjyskE: Kasper Køser 4, Andreas Nielsen 2, Magnus Gullerud 2, Anders Zachariassen 2, Andreas Toudahl 2 (2), Simon Kristiansen 1, Christopher Huus 1, Kenneth Bach Hansen 1
Udvisninger: Aalborg Håndbold 1, SønderjyskE 4
Tilskuere: 4.189

Pulje 2:

Skjern-Århus Håndbold 31-27 (14-12)
Skjern: Henrik Møllgaard 7, Kasper Søndergaard 6, Thomas Klitgaard 5, Claus Møller Jakobsen 5 (1), Frederik Børm 3, Thomas Bruhn 3, Morten Balling 2 (1)
Århus Håndbold: Henrik Hansen 10, Rune Ohm 5, Jannick Mazur 4, Mads Lind 3 (2), Casper Søegaard 1, Frederik Kraup 1, Jimmi Peter Riis 1, Mikkel Saad 1, Nikolaj Schytt 1
Udvisninger: Skjern 4, Århus Håndbold 2
Tilskuere: 1.975

Tvis/Holstebro-GOG Håndbold 34-28 (17-14)
Tvis/Holstebro: Michael Damgaard 7, Magnus Bramming 7 (2), Jakob Green Jensen 5, Allan Damgaard 4, Morten Nyberg 4, Søren Hansen 2, Patrick Wiesmach 2, Søren Tau 2, Jakob Thoustrup 1
GOG Håndbold: Niclas Kirkeløkke 5, Minik Dahl Høegh 5, Tobias Møller 5 (2), Snorri Gudjonsson 4, Lars Hald 3, Kasper Jørgensen 2, Morten Bjørnshauge 1, Aku Kreutzmann 1, Mark Strandgaard 1, Kasper Kildelund 1
Udvisninger: Tvis/Holstebro 5, GOG Håndbold 3
Tilskuere: 3.031

0 kommentarer
Vis kommentarer