KIF Kolding-veteran: Team Tvis kan slå alle

Team Tvis Holstebro kan være et yderst farligt bekendtskab, vurderer KIF Kolding Københavns Lars Jørgensen.

(Polfoto)
(Polfoto)

Der er ingen tvivl om, at det bliver en intens og hårdt spillet DM-semifinale, når KIF Kolding København lørdag gæster Team Tvis Holstebro.

Det vurderer KIF's forsvarsgeneral, Lars Jørgensen, som ikke er i tvivl om, at Kolding-mandskabet skal præstere på højeste niveau, hvis holdet skal vinde over to kampe.

- Team Tvis er en svær modstander. De er nogle rigtig dygtige spillere, som virkelig kan spille på et højt niveau.

- De har vist, at de kan slå alle, og vi har også selv før haft problemer mod Team Tvis. Det bliver to rigtig spændende kampe både at se og spille med i, siger Lars Jørgensen i en pressemeddelelse.

KIF Kolding København viste god form i de to seneste slutspilskampe, hvor holdet slog henholdsvis Bjerringbro-Silkeborg (BSV) og Aalborg Håndbold med overbevisende cifre.

Måden, som KIF Kolding København skal vinde over Team Tvis Holstebro, ligger helt fast ifølge Lars Jørgensen.

- Nu har vist imod BSV og Aalborg, at vi har fundet tilbage til basis.

- Vi står godt i vores forsvar, Kasper Hvidt har vigtige redninger, og det giver os nogle gode kontramuligheder samtidig med, at vores angreb får ro på, idet modstanderne ikke scorer så tit i den anden ende.

- Hvis vi kan holde det samme niveau, som vi viste i de to seneste kampe, så har vi gode chancer mod Team Tvis Holstebro, mener Lars Jørgensen.

KIF Kolding København spiller den første semifinale på lørdag i Holstebro, mens returkampen spilles lørdag 3. maj i Brøndby.

Resultaterne fra sidste spillerunde i mændenes slutspil:

Pulje 1:

KIF Kolding-Aalborg Håndbold 26-17 (11-8)
KIF Kolding: Bo Spellerberg 9 (1), Torsten Laen 6, Simon Edelberg Jensen 3, Lasse Andersson 2, Stefan Hundstrup 2, Cyril Viudes 2, Lukas Karlsson 1, Albert Rocas 1 (1)
Aalborg Håndbold: Mads Mensah Larsen 7, Håvard Tvedten 2, Johan Jakobsson 2, Christian Jensen 2, Nicklas Barud 2, Morten Slundt 1, Jacob Bagersted 1
Udvisninger: KIF Kolding 5, Aalborg Håndbold 5
Tilskuere: 2.811

SønderjyskE-Bjerringbro/Silkeborg 32-28 (15-13)
SønderjyskE: Anders Zachariassen 6, Kasper Køser 5, Kenneth Bach Hansen 5, Simon Kristiansen 4, Christopher Huus 3, Henrik Storm Pedersen 2, Magnus Gullerud 2, Andreas Toudahl 2 (1), Andreas Nielsen 1, Casper Zachariassen 1, Martin Kærgaard Pedersen 1
Bjerringbro/Silkeborg: Casper U. Mortensen 8, Kristian Kjelling 6 (3), Mads Christiansen 5, Kari Kristjan Kristjansson 3, Mads Øris Nielsen 2, Rasmus Nielsen 2, Dennis Kirkegaard 1, Kasper Nielsen 1
Udvisninger: SønderjyskE 1, Bjerringbro/Silkeborg 0
Tilskuere: 2.118

Pulje 2:

Skjern-Tvis Holstebro 29-28 (15-11)
Skjern: Morten Balling 7, Henrik Møllgaard 6, Claus Møller Jakobsen 4, Lasse Mikkelsen 4, Frederik Børm 2, Thomas Klitgaard 2, Kasper Søndergaard 2, Thomas Bruhn 2
Tvis Holstebro: Patrick Wiesmach 10 (5), Michael Damgaard 6, Allan Damgaard 4, Søren Tau 3, Morten Nyberg 2, Jakob Thoustrup 1, Magnus Bramming 1, Jakob Green Jensen 1
Udvisninger: Skjern 2, Tvis Holstebro 3
Tilskuere: 2.348

GOG Håndbold-Århus Håndbold 26-22 (14-8)
GOG Håndbold: Tobias Møller 8 (4), Minik Dahl Høegh 6, Niclas Kirkeløkke 5, Snorri Gudjonsson 3, Rasmus Jensen 2, Morten Bjørnshauge 1, Mark Strandgaard 1
Århus Håndbold: Henrik Hansen 7, Marco Botin 4, Nikolaj Veje Rasmussen 4, Rune Ohm 2, Mads Kalstrup 2 (1), Mads Kalstrup 1, Casper Larsen 1, Jannick Mazur 1
Udvisninger: GOG Håndbold 0, Århus Håndbold 1
Tilskuere: 1.467

0 kommentarer
Vis kommentarer